Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

BESTSELLERS

Bangkok, River Kwai, Khao Sok, Koh Tao & Koh Samui

Denne 19 dages rundrejse indeholder ikke blot afslapning på en strand, men en kombination af uforglemmelige naturoplevelser og romantiske resorts.

Storbyliv og shopping, fantastiske udflugter, flydende bungalow i den smukkeste natur, lokaltog, hytte i trætoppene midt i junglen og romantik, afslapning under palmerne, havudsigt og fuldtidsnydelse på Koh Tao og Koh Samui. Alt i én rejse...

Turen starter i den charmerende og kaotiske storby Bangkok, hvor I har god tid til at tage på udflugter eller bare nyde byens travle hverdag. Her kan I være helt sikre på, at I ikke kommer til at kede jer - Bangkok er byen, man aldrig rigtig bliver færdig med. I vil uden tvivl få lyst til at tage tilbage, efter I har fået en lille smagsprøve på, hvad byen har at byde på af spændende kontraster, kulinariske mad oplevelser i Chinatown og på byens markeder - mulighederne er nærmest uendelige i Bangkoks spændende gader og stræder.

Herfra går turen til Kanchanaburi. Rejsen dertil er en del af vores 1-dags River Kwai udflugt, hvilket tager jer forbi blandt andet Erawan vandfaldet, den verdensberømte bro, byens museum "Thailand-Burma Railway Museum" og de allieredes kirkegård, inden I ankommer til jeres indlogering, hvor I skal være de næste 3 nætter.

I skal bo direkte på floden, River Kwai, i en let vuggende og meget romantisk bungalow. Her midt i naturen brydes stilheden kun af de små forbipasserende longtailbåde og kanoer et par gange om dagen. Både tur i longtailbåd eller kano er nogle af de udflugter, som det flydende hotel tilbyder, mens I bor i deres flydende villaer. Nyd de rolige og naturskønne oplevelser, og tag på opdagelse langs floden eller i den lokale nationalpark.

Næste stop på jeres rejse er Khao Sok Nationalpark. Her kan man virkelig også tale om at være en del af naturen! I skal bo direkte inde i junglen, i jeres egen private træhytte, oppe i junglens trætoppe. Her er I ikke omgivet af andet end fantastisk natur og dyrelivet i junglen! Khao Sok Nationalpark er uden tvivl én af de største naturoplevelser i Thailand. Tag på trekking på junglens frodige stier og lad jer betage af den gamle og frodige jungle, der omslutter jer.

Der er også mulighed for at tage på en række forskellige udflugter i junglen. Her er noget for hver en smag - tag f.eks. ud at bade med elefanter i et reservat, tag på sejltur på den billedskønne sø, Cheow Lan Lake, eller oplev junglen fra vandet i en badering og lad floden tage jer med! I kan se et udpluk af vores anbefalede udflugter i junglen, lige her.

Den sidste del af rejsen skal bruges på badeferie, på lækre kridhvide strande med lækkert azurblåt hav på Koh Tao og Koh Samui.

Første stop på badeferie-delen er på Koh Tao, som er den mindste ø på østkysten af Thailand. Her er der mulighed for at dykke, tage dykkercertifikat og snorkle direkte fra stranden - og det er et sjældent syn, MEN både strand og undervandsliv er faktisk lige utroligt. Strandende er kridhvide bounty-strande med rolige bølger og en kort svømmetur direkte fra bounty-billedet, finder I det spændende undervandsliv.

Fra Koh Tao til Koh Samui er der et større skift, både i atmosfære og stemning. Koh Samui er en hel del mere turistet, MEN her finder I også to af Thailands absolut bedste strande, og dem må I ikke snyde jer selv for! Pga. den stigende turisme på Koh Samui er aktivitets- og udflugtsmulighederne også nogle helt andre end på Koh Tao. Tag på spændende ture og udflugter på øen, smag på den lækre thailandske mad og nyd de lækre strande, inden turen går tilbage mod Danmark.

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Thailand

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.