TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

Hoi An, Ho Chi Minh City, Mekong Deltaet & Phu Quoc

Disse 15 dage bliver enestående! I starter jeres rejse til Vietnam i den populære, hyggelige og afslappede by Hoi An, hvor strandene er lækre, maden er god, caféerne er små og intense, og en gåtur igennem de farverige gader og forbi fiskerihavnen vidner om en autentisk stemning.

Hoi An er også skræddernes by, så vil man have skræddersyet tøj til billige penge, er dette stedet!

Er der ét sted man, efter vores mening, absolut IKKE må gå glip af, når man rejser til Vietnam – så er det Hoi An! Vi synes, at det er den hyggeligste by i hele landet. Templer der er tildækket af farverige, frodige buske og blomster, lanterne i alle verdens farver der pryder de små restauranter og caféer langs floden i den gamle bydel, hvor der desuden ikke kører nogle biler. Et sted som dette, finder I ingen andre steder i Østen!

Der er også masser af mulighed for spændende aktiviteter og udflugter i Hoi An. I kan blandt andet tage på trekkingtur i de grønne rismarker omkring byen, eller hoppe på en cykel eller scooter, hvor I kan nå endnu længere ud i det smukke område.

Her kunne man sagtens tilbringe flere dage, men turen tager jer nu videre til Saigon/Ho Chi Minh City, som er stedet, hvor I kan få fortalt om landets historie og barske fortid. 

Et sted, der især kan give jer et indblik i den forfærdelige fortid, og krigen i Vietnam, er Cu Chi Tunnels – her vil I både se og høre om, hvordan Vietnamkrigen foregik fra en vietnamesisk soldats perspektiv. I Vietnam kalder man desuden denne krig for Den Amerikanske krig.

Tag også på opdagelse i byen, der er fuld af liv, aktiviteter og med masser af fart på! Besøg de kinesiske Pagoder, de buddhistiske templer, eller de noget mere moderne betonbygninger der ligger langs mange af gaderne. Ho Chi Minh City er i sandhed en by fyldt med kontraster og historier!
Det kan dog også anbefales at mærke byens stemning ved blot at sætte sig på en fortovscafé, nyde et måltid eller noget at drikke og bare se dagligdagen gå forbi på de travle gader.

Fra Ho Chi Minh City går turen videre mod det fantastiske Mekong Delta, hvor I de næste to nætter skal overnatte på Mekong Silt Ecolodge i fantastiske omgivelser, besøge lokale markeder og få et indblik i livet, i og omkring Mekong Deltaet.

Mekongfloden bliver blandt andet betegnet som Vietnams livsnerve, og efter et par dage med udflugter i de omkringliggende landsbyer, markeder, og med et indblik i arbejdsprocesserne og dagligdagen, der går omkring floden - så er der ingen tvivl om, at denne flod i mange år har, og fremover vil, være en meget vigtig handelsvej for de lokale!

Denne tre-dags tur slutter på øen Phu Quoc, hvor I skal tilbringe fem afslappede dage med at nyde de lækre strande, og det gode vejr fra solsengen. Phu Quoc er, efter vores personlige mening, det HELT perfekte sted at afslutte sin Vietnamrejse.

Her er strandende rolige, lavvandede og nogle af de bedste i Vietnam. Bare dét giver et rigtig godt udgangspunkt for en skøn badeferie – de helt rigtige omgivelser!

Hvis I én dag, eller flere, skulle have lyst til at forlade roen og afslapningen på jeres solseng, så kan vi anbefale jer at tage en tur på et af øen mange lokale markeder. Det største finder I, i Doung Dong. Her vil gaderne mellem boderne føles travle, fordi mange af de lokale handler ind her, og kommer kørende på cykler, scootere og motorcykler. Det går dog helt stille og roligt for sig, og det er virkelig en oplevelse, som I bør unde jer selv!

Der er også mulighed for at komme på ture ind i nationalparken i junglen, eller på snorkeltur.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Vietnam