Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere

VIETNAM

Hanoi, Halong Bay, Sapa & Hoi An

På denne rundrejse i Vietnam skal I opleve den nordlige del af Vietnam i 14 dage.

Jeres rundrejse tager afsæt i Vietnams hovedstad, Hanoi – som virkelig er et MUST SEE, når man besøger Vietnam. Her får man virkelig ”kastet” kulturen lige i skødet, så snart man ankommer. Byens emmer af autencitet, og er med dens travlhed, historie og mindre kaos, helt utrolig at tage på opdagelse i. 

Det er en oplevelse i sig selv blot at tage på gåtur i byens mange små, snoede gader og stræder, kigge på de mange boder og butikker – og selvfølgelig smage på den fantastiske streetfood, der også gemmer sig overalt i byen. I må heller ikke gå glip af Hanois ”emnegader”, hvor I finder én kun med tøj, én med sko, én med restauranter, én med souvenirs, osv.. Et sjovt, anderledes og spændende sted at gå på opdagelse!

Efter nogle dage i Hanois travle gader bliver skyskrabere, travle gader og mange mennesker, overtaget af noget af Vietnams mest utrolige natur – nemlig Halong Bay og bugtens smukke kalkstensklipper. Her skal I på et 2-dages cruise på det klare vand i en stor træbåd, der sejler jer gennem de mange kalkstensklipper. Især solnedgangen er HELT utrolig at opleve på skibets dæk, når de sidste lysstråler går ned bag de utrolige kalkstensklipper!

I Sapa er stilheden larmende og synet ned over risterasserne i forskellige niveauer malende smukt. Udflugten starter allerede i Hanoi, hvor I skal med det lokale nattog* mod højlandet og Sapa.

I skal nyde et par spændende dage i det naturskønne område med én af overnatningerne på et lokalt Homestay og sidste overnatning på hotel. Overnatningen hos den lokale familie, på Homestay, vil være i en bygning ved siden af familiens eget hjem, så I har jeres eget område og værelse.

Jeres private og lokale guide henter jer på stationen. Herfra skal I på spændende trekking til flere lokale landsbyer, hvor I får et helt unikt indblik i de forskellige stammers kulturer og levevis, og kan nyde godt af de utrolige udsigter!

Denne udflugt er virkelig en HELT autentisk oplevelse, hvor I kan komme helt ind under huden på Sapa, lokalområdet og dagligdagen i landsbyerne. Det er virkelig en unik mulighed og oplevelse, hvor man kommer helt tæt på lokalbefolkningen – oplevelserne i Sapa har personligt for Ricko, været én af hans allerstørste oplevelser i Vietnam!

*Vores Real Sapa og Homestay udflugt udbydes i to forskellige versioner - I kan vælge enten at tage nattoget til Sapa eller Luxury bus og få en ekstra overnatning i Sapa by.

Turen går med Luxury bus tilbage til Hanoi, inden I flyver til Hoi An. I Hoi An skal I dase og skrue helt ned for tempoet, når badeferie-delen af jeres rejse skal afholdes.

Hoi An er uden tvivl en af de (hvis ikke den) hyggeligste byer i Vietnam; med sine gule kolonistils-huse, små gader, masser af skræddere og en lækker strand. Gå nogle rolige ture gennem de mange små gader og tag på opdagelse i de spændende butikker og i den lækre lokale mad.

Vi kan også anbefale at tage på tur i den gamle bydel, der er helt spærret af for køretøjer – her finder I en helt speciel rolig stemning! Sæt jer ved en af de små restauranter ved floden og nyd noget at drikke eller spise. Det er virkelig en oplevelse, man ikke skal være foruden!

I Hoi An finder I desuden også nogle rigtig fine strande, der er helt perfekte at nyde et par dage ved for virkelig at komme ned i tempo, få slappet af og fordøje de mange spændende indtryk og oplevelser, der har været undervejs på rejsen!

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Vietnam

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på [email protected] eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.