Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere

THAILAND

Bryllupsrundrejse til nogle af Thailands bedste destinationer

Denne 17 dages rejse tager jer til nogle af de knapt så besøgte steder i Thailand. Det belønnes med nogle af de mest fantastiske omgivelser. Rejsen starter med storbysoplevelser i Bangkok, utrolige naturskønne omgivelser på River Kwai, og sidst, men ikke mindst, badeferie i rolige og romantiske omgivelser.

Bangkok er, hvad man kan betegne, en hovedstad med uendelige muligheder. Det kan lidt føles, lige meget hvor mange gange man besøger byen, som om der bliver ved med at være områder, oplevelser og aktiviteter, som man endnu ikke har set. Bangkok er det perfekte udgangspunkt for både spændende udflugter, massevis af shopping til lave priser og lækker thailandsk mad.

Herfra går turen til Kanchanaburi og vores 1-dags udflugt til River Kwai, der også udgør jeres transfer mellem storbyen og Kanchanaburis naturskønne område. Den tager jer blandt andet forbi det smukke Erawan vandfald, den verdensberømte bro over River Kwai, byens museum "Thailand-Burma Railway Museum" og de allieredes kirkegård. 

Kanchanaburi er omgivet af grøn og frodig natur. I skal herfra videre til den berømte flod River Kwai, hvor I skal bo direkte på vandet, i et såkaldt floathouse - en meget romantisk bungalow. Her midt i naturen brydes stilheden kun, et par gange om dagen, af de små forbipasserende longtailbåde og kanoer. Vi vil anbefale jer at tage på en sejltur, enten i kano eller longtailbåd, eller tage på tur til den lokale nationalpark, der blandt andet gemmer på en lava-grotte.

Videre til det sydlige Thailand, hvorfra I med båd kan komme til øen Koh Ngai. Her mærker man ægte, autentisk ø-stemning og kan slappe af i utroligt skønne omgivelser - uanset om man er til pool eller strand, så er der ikke langt fra poolkanten til strandkanten. Og strandkanten er især noget at se frem til - den 4 km lange, kridhvide strand ligger næsten uforstyrret hen, fordi der kun ligger 5 hoteller på hele øen. Så det er let at finde et område på sandet, som man næste kan have helt for sig selv!

Snyd ikke jer selv for et besøg i den utrolige Emerald Cave, et stykke oase med strand og palmer midt i en kulsort grotte! På Koh Ngai bliver der virkelig skruet helt op for romantikken!

Rejsen sluttes af med endnu mere solbadning og afslapning på det lille, og meget hyggelige resort på Koh Lipe, i en Beachfront Bungalow. På Bungalowens 1. sal er der havudsigt direkte fra jeres seng! Her er fantastiske strande og en skøn atmosfære. Vi kan ikke komme i tanke om en bedre måde at afslutte en spændende og romantisk bryllupsrejse på...

Koh Lipe er hen over de seneste år blevet lidt mere turistet, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det har nemlig betydet, at der er lidt flere aktiviteter, flere spisesteder, barer og caféer. Så der er rig mulighed for at finde en romantisk restaurant, med fantastisk udsigt og lækker mad.

Det er i sandhed en rejse, man vil drømme sig tilbage til...

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Thailand

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på [email protected] eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.