Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere

SRI LANKA

Colombo, 4 dages rundrejse & Unawatuna

Jeres 14 dages rejse starter i Sri Lankas hovedstad, Colombo, omringet af enestående arkitektur og spændende historiske monumenter. Udforsk landets fantastiske kultur, både ved deres seværdigheder, men også i deres autentiske gadekøkkener og farverige markeder!

Foruden historien og de historiske monumenter og autentiske oplevelser, er byen desuden fuld af spændende kontraster – for her findes nemlig også dyre modebutikker og gourmetrestauranter. Her er virkelig noget for en hver, og man har mulighed for at opleve begge sider af den spændende hovedstad.

Herefter venter der jer fire spændende dage, når I skal rundt og se endnu mere af hvad Sri Lanka er for et land. Vi har pakket Sri Lankas bedste oplevelser ind på blot 4 dage, så I kan få det bedste indtryk af landet, selvom I måske ikke har tiden til den helt store rundrejse!

De næste 4 dage skal I blandt andet besøge de autentiske og frodige te-plantager, se utrolige vandfald, på spændende safari i Uda Walawe Nationalpark, holde vejret over udsigten ved "Worlds End" i Horton Plain Nationalpark og nyde duften og farverne på de lokale markeder.

4 dage der byder på et ÆGTE, UNIQUE og AUTENTISK indblik i Sri Lankas natur, kultur og dagligdag – og giver jer næsten med sikkerhed mere blod på tanden for at lære og opdage meget mere af landet!

Rejsen slutter med et ophold i Unawatuna, der er, hvad man kan kalde den perfekte kombination af lækre strande, store hoteller, spændende snorkle- og dykkersteder (heriblandt vragdyk), betagende udsigter, masser af vandrestier og et rigt dyreliv. Gå på opdagelse, hvad enten det er i den frodige natur eller under vandet, eller slap af i palmernes skygge.

Unawatuna er en rigtig god afslutning på en spændende rejse – om I ønsker at bruge de sidste dage på ren afslapning i rolige omgivelser, eller vil fylde kufferten med endnu flere spændende indtryk og oplevelser.

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Sri Lanka

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på [email protected] eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.