Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere

DUBAI

Dubai, Bangkok, Koh Kood & Koh Chang

Kombinér vores mest populære badeferie i Thailand med et par dage i Dubai og få endnu flere oplevelser med hjem!

På denne 18 dages rejse får I masser af oplevelser og masser af badeferie. Dubai imponerer de fleste med sin eksklusive storbystemning, orientalske atmosfære og strande i verdensklasse - og oplevelsen af millionbyen er kun mere overvældende og utrolig i virkeligheden, end man nogensinde kan forestille sig, ud fra billeder og fortællinger. 

Dubai er fyldt med verdensrekorder, især når det gælder de forskellige bygningsværker i byen - I kan blandt andet opleve verdens største og dyreste shoppingcenter, verdens højeste bygning, verdens eneste 7-stjernede hotel, osv. Der er ikke sparet på noget, og oplevelser er der mere end rigeligt af! Tag på safari i ørkenen, eller på opdagelse i byens historie og kultur med en city-tour, der tager jer med gennem både det "nye" og "gamle" Dubai. Her kan I virkelig finde nogle utrolige kontraster!

Turen går herefter til Bangkok, en fantastisk storby, hvis den opleves på den rigtige måde - og et sted som man gang på gang, søger tilbage til, da Bangkok bliver ved med at vise nye sider af sig selv, for hver gang man besøger byen. Thailands hovedstad gemmer på så mange forskellige indtryk, oplevelser og bydele. Man kan umuligt udforske det hele ved et enkelt besøg.

Den autentiske by byder på kulinariske smagsoplevelser, lokale markeder, smuk orientalsk arkitektur og et kontrastfyldt bybillede, der fascinerer de fleste. Derudover er der masser af supergode udflugter og ultimative shoppemuligheder. Vi vil især anbefale jer at tage på vores cykeltur! Det lyder måske farligt, men vores lokale guide tager jer med langs mindre veje, uden meget trafik, hvilket også giver jer mulighed for virkelig at komme ind under huden på byen!

Fra kaotisk og charmerende storby til bounty-stemning på Koh Kood. Koh Kood er i sandhed et ægte ferieparadis, og alt hvad I kan drømme om, når den står på badeferie. Koh Kood er en af de øer, vi bliver ved med at komme tilbage til, og det er der selvfølgelig en grund til! Øen er ikke overrendt af turister på trods af, at øen er ret stor. Øens størrelse betyder også, at der er mange veje, som man nemt kan begive sig ud på, på scooter - vejene på øen er ikke overtrafikerede, så det er nemt og sikkert at begive sig ud på en scooter-tur på egen hånd. Og med scooter kan man tage på tur og lede efter den lækreste strand, med de højeste palmer og færrest gæster. Der er et par strande omkring øen, hvor man kan få fuldstændig ro og fred, og bare nyde de lækre omgivelser.

Fra Koh Kood går rejsen videre til Koh Chang. Koh Chang er Thailands største ø, og også en mere populær destination for turister, når de kommer til Thailand. Dette er dog ikke negativt! Fordi øen er mere populær, er der også flere udflugtsmuligheder. Tag på et dykkercruise eller tag med en lokal guide, væk fra de mere turistede gader og strande, og udforsk de gemte skatte, øen gemmer på. Her kommer I ud i den skønne natur og tæt på lokalbefolkningen. Foruden oplevelser og udflugter har Koh Chang selvfølgelig masser af lækre resorts, skønne spa-steder og kridhvide sandstrande, så her kan I både udforske lokalkultur, men også skrue helt ned for tempoet i de fantastiske omgivelser.

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Dubai

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på [email protected] eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.