Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere

CAMBODIA

Bangkok, Koh Andet Eco Resort, Koh Kood & Koh Chang

I hele 16 dage står den på oplevelser, afslapning og badeferie. I starter i storbyen Bangkok. Her bor I lige ned til floden i centrum af Bangkok, et perfekt afsæt for nogle af vores udflugter eller udforskning af byen på egen hånd. Vi vil især anbefale vores udflugt Det virkelige og autentiske Bangkok, hvor I udforsker den anden side af byen med en lokalguide, ad små gader og stræder - og helt ud i de kroge af Bangkok, hvor man virkelig kommer ind under huden på lokallivet, kontrasterne og kulturen.

Men Bangkok skal ikke kun ses, byen skal også smages - især Chinatown er der et hav af streetfood oplevelser i vente, og det er helt sikkert et besøg værd! Husk at have god plads i maven, for så snart de kulinariske dufte rammer jer, får man lyst til at smage på det hele!

Rejsen går fra Bangkok videre mod grænsen til Cambodia, hvorfra I transporteres til det vidunderlige flydende resort, midt ude i ingenting - men med så enestående en atmosfære, at man må knibe sig selv i armen.

Koh Andet Eco Resort er en lille oase, man aldrig troede man skulle opleve eller finde i virkeligheden! Det er i sandhed en oplevelse i sig selv, blot at slå dørene op om morgenen at gå ud og sætte sig på den lille veranda, og nyde udsigten og stilheden. Stedet er virkelig charmerende, med små træbungalows bygget direkte på vandet - så det er nemt at hoppe i vandet, direkte fra sin egen terrasse! Resortet har også bygget deres egen natur-swimmingpool, hvor vandet fra floden flyder ind, og bliver renset, så det er helt rent og klart. 

I får virkelig en autentisk oplevelse her. Standarden på resortet er høj, på trods af, at der hverken er aircondition eller varmt vand - men det er et gemmested væk fra turisme og de mere travle områder i landet. Her kan I sætte tempoet helt ned og tage på nogle af resortets udflugter, med ud i det uberørte område. Der tilbydes en lang række aktiviteter, blandt andet kan man komme ud og sejle, tage på trekkingtur og meget mere.

Turen går herfra tilbage til den thailandske grænse, hvorfra der vil være en lille køre- og sejltur til de to smukke paradis-øer Koh Kood og Koh Chang. Koh Kood er en fredelig ø, hvor turismen endnu ikke er blomstret op endnu, hvilket betyder, at tiden næsten står stille, og man kan trække stikket helt ud og bare nyde den smukke natur og de helt vidunderlige strande.

Øen er relativt stor, og har gode veje. Derfor må I ikke snyde jer selv for at opleve øen fra en scooter, på egen hånd - lej en scooter tæt ved hotellet, smid et håndklæde bagpå kør afsted på eventyr - find en strand og smid jer der - helt for jer selv. Vores kunder ELSKER dette sted - og det samme gør vi!

Til sidst går turen til Koh Chang. Øen er mere turistet end Koh Kood, men har stadig formået at bevare sin ø-charme. På Koh Chang finder I lidt flere muligheder i forhold til udvalget af restauranter, butikker, resorts og ikke mindst spændende udflugter. Vi kan anbefale Koh Changs gemte skatte.

På Koh Chang er der mulighed for at nyde godt af både øens aktivitetsmuligheder, og også masser af tid til afslapning på de smukke bounty-strande - og selvfølgelig for lige at få shoppet de sidste souvenirs, inden turen igen går hjem mod Danmark!

På denne rejse får I derfor lidt af det hele - og ALT DET GODE!

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Cambodia

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på [email protected] eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.