Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere

BORNEO

Kuala Lumpur, Orangutang Safari, Kota Kinabalu & Rawa Island

Rejsen starter i storbyen Kuala Lumpur, hvor moderne struktur møder asiatisk kaos. Det er et ægte kulturchok, der møder én, når man sætter fødderne i byen - men på den RIGTIG gode måde! Her får man virkelig fyldt kufferten til randen med nye indtryk og lokal viden, når man kommer igennem byens mange forskelligartede områder og de mange forskellige minoriteter, der bor i byen.

Snyd ikke jer selv for at se solnedgangen fra Kuala Lumpur Tower eller spise en lokal ret i China Town, der virkelig vækkes til live, når mørket falder på! I Kuala Lumpur har I desuden alle muligheder for at få stillet shoppetrangen, når jeres dankort kommer på overarbejde i et af de store og moderne shoppingcentre.

Efter et par dage på egen hånd i Kuala Lumpur flyver I til Sandakan på udkig efter orangutanger og Borneos vilde dyreliv. Her bliver man virkelig betaget og overvældet af naturen!

Borneo tilbyder noget af den vildeste natur i hele Asien, og det skal I på denne rejse opleve, når I skal på en 4-dages udflugt i junglen - efter en blød landing og en overnatning i Sandakan, så sætter eventyret for alvor ind!

Her skal I bo midt i junglen og lade jer betage af den utrolige flora, der vokser her, alt imens I kan nyde lodgets luksus og slappe af i de bedste rammer - det er det perfekte udgangspunkt til at bearbejde dagens oplevelser og sørge for, at det hele sætter sig fast på nethinden, inden den næste oplevelsesrige dag begynder.

I vil komme til at opleve både vilde elefanter, orangutanger, næseaber, tukaner, isfugle, krokodiller og meget, meget mere… I skal på sejltur tidligt om morgenen i en båd med elmotor, så man virkelig kan mærke og høre livet i junglen - og så dyrelivet ikke bliver forstyrret i deres morgenrutiner. Man får et utroligt indblik i arbejdet, der bliver gjort for at give alle de spændende dyr det bedste udgangspunkt for overlevelse og bevarelse - og I får en oplevelse, I ALDRIG vil glemme...

Jeres 4-dages Orangutang-safari byder selvfølgelig også på et besøg på det lokale orangutang-rehabiliteringscenter, og her kommer I virkelig HELT tæt på de fantastiske dyr!

Rehabiliteringscentret redder orangutanger i junglen, enten unger der har mistet deres forældre, eller orangutanger der er blevet skadet på en eller anden vis. Personalet på centret redder derefter aberne ind, og behandler dem - samtidig med at de sikrer sig, at orangutangerne på et senere tidspunkt igen kan overleve selv, i den vilde jungle. Her kan man sagtens få flere dage til at gå med at se og opleve det helt utrolige arbejde, der bliver gjort for at passe på orangutangerne!

Her får man virkelig indsigt i livet i og omkring den tætte jungle. Læs hele dagsprogrammet, og meget mere om de oplevelser der venter jer, på linket ude til højre.

Efter 4 dage med utrolige natur- og dyreoplevelser flyver I til Borneos største by, Kota Kinabalu. Her er der et hav af udflugtsmuligheder, så hvad enten du vil opleve området på to hjul, vil udforske byen, eller måske søger et adrenalinsus med en raftingtur, så er der noget for en hver smag.

Og vi anbefaler, at I udnytter byens og områdets muligheder - for her er der virkelig lokalkultur og naturskønne områder, der kun venter på at blive udforsket. Vi kan især også anbefale en gåtur på havnen - stemningen på det kæmpe madmarked er helt fantastisk!

Fra Kota Kinabalu flyver I videre mod jeres badeferie – turen går til Johor Bahru, hvorfor I sejler over til Rawa Island. Her findes der kun ét resort på hele øen, og det er det perfekte sted at afslutte sin rejse. Og så har Rawa Island desuden nogle af Asiens ALLER bedste strande!

Øen er omgivet af et fantastisk undervandsliv, fyldt med tropiske fisk og farverige koraller. Resortet tilbyder flere udflugter til de omkringliggende rev, som kan udforskes både med snorkel, og med en dykkerflaske på ryggen.

Ø-resortet, Rawa Island Resort, har der ud over et større legeområde og badebro ud fra stranden, der er indbydende for både børn og voksne, luksuriøse spa-faciliteter – og hyggelige bungalows, der ligger enten lige ved eller direkte på bounty-stranden.

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Borneo

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på [email protected] eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.