Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere

BALI

Lovina, Pemuteran, Ubud, Gili Meno & Sanur

Turen starter i Lovina, hvor man har mulighed for at tage på delfintur en morgen, besøge og bade i Singsing-vandfaldet, de varme kilder i Banjar eller blot nyde nogle af de smukkeste solnedgange i hele Østen. I Lovina er strandene helt mørk, hvilket skyldes at sandet er blevet farvet af vulkanaske. Det giver strandene et ganske særligt udseende, men vandet er helt klart og tilmed børnevenlige. Lovina er i sandhed en by helt nede i gear, men stadig med masser af seværdigheder. I kan fx trekke op ad Batur-vulkanen og nyde den bjergtagende solopgang fra toppen.

Pemuteran er et smukt område med rismarker, bjergkamme, lækre strande og smukke koralrev - det er også i dette område West Bali Nationalpark befinder sig. Omgivelserne er rolige, og den travle turisme har endnu ikke fundet sin vej herud - så nyd den smukke natur og de spændende oplevelser i fred og ro. West Bali Nationalpark huser desuden et fredet marine-område, med noget af det bedste snorkling der findes omkring Bali - så tag på en-dagstur til Menjangan Island, og udforsk det smukke undervandsliv.

Næste stop er Ubud. Ubud er i sandhed Bali's hjerte . Her er du omgivet af grøn og frodig natur og massevis af smukke grønne risterrasser. Der er rigtig mange aktivitetsmuligheder i Ubud, men I må ikke snyde jer selv for en cykeltur i den smukke natur - I kan eksempelvis tage med på vores helt egen cykeltur rundt i Ubuds fantastiske natur - læs mere her. Her er rigeligt at tage billeder af undervejs! 

Må der gerne være lidt mere action, kan du tage på en raftingtur på Ubuds brusende floder, hvor I bl.a. kommer forbi den smukke uberørte regnskov. Hjemme på hotellet kan I køler jer i poolen eller slappe af med inden bog inden I går på opdagelse i byens mange gader, der emmer af kultur. 

Blot et par timers sejlads fra kysten, ligger Gili-øerne som består af tre øer. Og her taler vi RENT BOUNTY-LAND. Hvide sandstrande og svajende palmer. Nyd stilhed, afslapning, sol, kolde drinks og udsigten. Det er balsam for både krop og sjæl! I skal nyde godt af den afslappede atmosfære på Gili Meno - en smuk paradisø!

Hvis I har lyst til andet end afslapning på de pudderhvide strande, er Gili-øerne omgivet af fantastiske koralrev, som bare venter på at blive udforsket. Og hvis du alligevel skal ned og have en morgendukkert, så tag din maske og snorkel med - der er nemlig rigtig gode chancer for at møde havskildpadder om morgenen  

Rejsen sluttes af i den afslappede badeby Sanur. Her findes de smukke og rolige sandstrande i kilometervis, og med små blide bølger der gør det attraktivt for børnefamilier at tilbringe tid her. Nyd de smukke solopgange, den afslappende stemning og ikke mindst de hyggelige restauranter med udendørs grill om aftenen. Sanur er det perfekte sted at slutte sin rejse - og få fyldt din kuffert. Tag på opdagelse på de lokale markeder eller i de mange butikker byen byder på.

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Bali

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på [email protected] eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.