Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere

BALI

Ubud, Gili Meno, Sanur & Singapore

Kombinér Bali og Singapore, og oplev to vidt forskellige verdener!

Jeres 15 dages rundrejse starter i Ubud, Balis hjerte. Ubud er omgivet af frodig og fantastisk natur. Med et landskab prydet af ikoniske risterrasser, floder og kløfter, er det simpelthen et MUST at udforske natur på tæt hold. Det kan du gøre på mange måde og tilbuddene er mange.

Tag på en cykeltur, og nyd synet af de grønne rismarker, oplev lokalbefolkningen på en trekkingtur i Mayong Village eller en raftingtur på de brusende floder. Ubud er i sandhed et paradis for os, der elsker naturskønne og aktive oplevelse - men også for os, der bare gerne vil nyde de skønne udsigter fra solstolen med en bog i hånden. 

Desuden anbefaler vi, at I tager en tur rundt i byen, der emmer af kultur. Her er der mulighed for at gå på opdagelse i det indonesiske køkken, besøge gallerier og museer. Ubud er et fantastisk sted for alle! 

Fra mindre turistby til ægte bounty-ø: turen går videre til Gili Meno, et lille paradis af én gange to kilometers ren idyl! Og den mindste af de 3 øer. Her er der ikke ret meget andet at tage sig til end at nyde tilværelsen og slappe helt af.

Turisterne er få, hvilket blot gør oplevelsen mere autentisk og nærværende. Snorkleforholdene er fantastiske og hvis du står tidligt op, kan du med stor sandsynlighed opleve de majestætiske havskildpadder. I sandhed et ægte bounty-paradis hvos tiden stå stille når du sidder med fødderne begravet i sand, nyder en kold øl og ser solen gå ned i horisonten.

Skal der ske lidt, kan du med fordel besøge de to andre Gili øer. De ligger blot en kilometer fra hinanden og kan nemt nås med båd - på den måde får I oplevet lidt forskelligt! 

Badeferien fortsætter i Bali første officielle badeby, Sanur. I Sanur er befolkningen imødekommende og der hviler en tilbagelænet stemning. Her er strandene gode og meget børnevenlige, så I kan roligt tage ungerne med en tur i vandet. Byen byder desuden på forskellige butikker og restauranter, som I kan udforske om aftenen.

Rejsen slutter af med et par dage Singapore - én storby, ét land, én stat. Udforsk byens mange muligheder: China Town, Singapore Zoo, templer, boder, streetfood og store shoppingscentre. Der er masser af ting at tage sig til, men vi anbefaler især, at I tager en tur forbi Muscat St., en lille gade der ligger foran Masjid Sultan moskéen. Her finder I en masse restauranter fra forskellige lande, med traditionel pynt og livemusik. Her er atmosfæren præget af en multikulturel stemning, og så er maden helt fantastisk!

Herfra går turen atter hjem til Danmark med en kuffert fuld af oplevelser og minder for livet!

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Bali

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på [email protected] eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.