Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

MALDIVERNE

Sun Siyam Olhuveli - kombiner strandvillaen og villaen ude i vandet

Ferien bliver skudt igang med en uforglemmelig tur i speedbåd mellem de tusindvis maldiviske atoller der ligger spredt ud i det Indiske Ocean - en fantastisk oplevelse for både børn og voksne. Sun Siyam Olhuveli ligger 45 minutters sejlads fra lufthavnen.

Resortet består af 3 atoller, der ligger samlet i en lille gruppe og med det mest eventyrlige turkisblåvand i midten. Sun Siyam Olhuveli har delt resortet op, så der er et område, hvor børnene er konger og får lov til at boltre sig - og der er en hel ø dedikeret til voksne/par og den ro, der naturligt indfinder sig i dette paradis omgivet af palmer, blødt hvidt sand og azurblåt vand.

Her møder de traditionelle maldiviske traditioner og kultur den moderne verden med elegant design og internationale restauranter. 

Der er et stort udvalg af restauranter og barer, så det er nemt at finde et sted, der passer til dagens stemning. De friske lokale råvarer bliver tilberedt af kokke i verdensklasse. 

Oplev de magiske solopgange og solnedgange. Verden står stille og farverne bliver mere intense. Glæden ved at nyde en kold øl i vandkanten med fødderne i det varme Indiske Ocean og den indre ro, ved at vågne til lyden af det stille vand.

Bo 4 nætter i deres Grand Beach Villa

Villaen er bygget i et moderne stramt design og holdt i lyse farver.

Fra soveværelset kan man åbne en dobbeltdør, så man kan få naturen og den milde brise fra Det Indiske Ocean helt ind i den store komfortable dobbeltseng. Der er plads til to ekstra opredninger. Det smukke badeværelse er indrettet med en eksklusiv udendørs bruser. 

Terrassen er indrettet med en daybed og spisebordsarrangement - herfra træder I direkte ud i det hvide bløde sand. To private liggestole står ved vandkanten. 

Bo 3 nætter i deres Deluxe Water Villa

Villaerne er bygget på stolper ude i den azurblå lagune - I er omgivet af det Indiske Ocean og krystalklare varme vand. Fra jeres private soldæk er der trin ned til lagunen.

Villaen er traditionelt indrettet med badeværelse, et smukt lyst værelse med en stor komfortabel dobbeltseng og en sofa, der kan bruges til en ekstra opredning.  

Børn er konger

Rejser I med børn, er dette et absolut paradis. Kridhvide bløde sandstande, roligt azurblåt vand, der indbyder til snorkling efter farvestrålende fisk, skyggefulde palmer og gynger i vandkanten.

Børnene er konger og der er indrettet et område, hvor de kan få lov til at boltre sig med en fantastisk pool, legeplads og et kidscenter, hvor de kan blive passet, mens I nyder livet og måske deltager i nogle af de aktiviteter, som resortet tllbyder.

Der er en familierestaurant, hvor børnene er velkomne.

En atol dedikeret til voksne/par

En af atollerne er dedikeret til voksne. Omgivelserne er uforglemmelige med palmer, der står nede i vandkanten, hvidt blødt sand, der indbyder til at gå barfodet omkring og det azurblå vand. Solnedgangen ud over Det Indiske Ocean er betagende.

Fantastiske restauranter, romantisk middag i vandkanten, barer med musik, spacenter og en imponerende swimmingpool.

Strandvillaerne ligger direkte ned til vandkanten og er bygget med respekt for privatlivet. Villaerne har egne pools.

Aktiviteter

De 3 atoller danner en gudesmuk azurblå lagune inde i midten. Liggestole og parasoller er placeret, så man altid kan finde et sted, hvor man kan nyde den fantastiske panorama og slappe af.

Husrevet ligger tæt på. Her kan i gå på opdagelse i den stille undersøiske verden fyldt med eksotiske fisk og koraler. I kan snorkle og dykke rundt om et vrag.

Tag med ud at dykke efter skildpadder, manta rays og delfiner. Sigtbarheden er meget høj. Sun Siyam Olhuveli tilbyder et af Maldivernes bedste udbud indenfor vandaktiviteter - både for dem der ønsker at få et adrenalinkick og for dem, der ønsker at være ét med naturens skønhed.

Der bliver arrangeret flere udflugter, hvor I kan besøge lokale øer og se, hvordan maldiverne lever og arbejder. 

Spacenteret byder på traditionelle behandlinger, ro og velvære. Den afslappede atmosfære får tiden til at gå i stå. 

 

 

 

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Maldiverne

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.