Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

SYDAFRIKA

Vores rejsemål i Sydafrika

Sydafrika er en blanding af storslået natur og spændende kultur. De verdenskendte nationalparker i den nordelige del, er nogle af de mest dyrerige i Afrika. Her kan man opleve 'The Big Five' og alle de ikoniske vilde dyr, som vi kender fra savannen. 

Rejsen fra den moderne storby Cape Town i syd til nationalparkerne i nord byder på nogle ufattelige spændende og smukke naturoplevelser - fra de sydlige barske kyster hvor man kan spotte hvaler, pingviner og hajer til frodig regnskov og tør savanne. Smukke bjerge, dybe kløfter, vandfald og vilde floder. Turen går gennem små landsbyer, hvor I får et fantastisk indblik i hverdagen og den farverige og rytmiske afrikanske livsstil.

Vi foreslår en kør-selv-ferie, hvor vi sammen planlægger ruten. Vi søger for, at alt er klart til jeres uforglemmelige køretur gennem det Afrikanske landsskab. Vi booker hoteller og lodges, hvor professionelle guider tager jer med på safari i de kendte nationalparker. Vi søger for, at I har adgang til de nationalparker, hvor I kan få lov til at gå på opdagelse på egen hånd. 

Et uforglemmeligt eventyr.

Cape Town

En moderne storby ud til Afrikas sydligste spids hvor Atlanterhavet og Det Indiske Ocean mødes. Byen er omgivet af smukke bjerge og barske strande. Langs kysten er det muligt at komme på hvalsafari eller måske er I heldige at spotte de store hvaler fra kysten.

Byen er moderne med en afrikansk vipe, naturlig skønhed og spændende kulturelle attraktioner.

Den botaniske have Sanbi Kirstenbosch Gardens var den første have, der blev optaget på UNESCO's naturarv. Få lidt adspredelse fra kulturlivet og omgiv jer af den frodig natur og de sjældne planter

Bag byen ligger taffelbjerget med sin unikke flade top. Bjerget er byens vartegn og et af de mest fotograferede ting i Sydafrika. Tag kabelbanen op på toppen og nyd den storslåede udsigt ud over byen og de 2 have.

Byen er omgivet af vinmarker og vinslotte med vine af høj kvalitet. Her kan I finde flere steder, der tilbyder vinsmagning i de smukke autentiske omgivelser.

Garden Route

En 200 kilometer lang panoramarute langs sydafrikas kyststrækning. Her er en mangfoldighed af brede sandstrande, søer og laguner. I kører langs bjergsiden med skyggefulde stedsegrønne skove og skråninger med eksotiske lyserøde buske, protea, der ender ud i havet. 

Fra klipperne ved havet kan man opleve sæler, delfiner og hvaler i deres naturlige miljø.

Blyde River Canyon

En vanvittig smuk panoramatur. På ruten findes spektakulære udsigtspunkter og natur som den sjældent er set før. Her får du ufattelig smukke naturoplevelser med floder, vandfald, frodige kløfter og klipper. 

Tree wonder whales er et udsigtspunkt, hvor man efter et par minutters gang fra bilen har den mest spektakulære udsigt over til 3 bjergeklipper, der ligger ude i horisonten. Klipperne er omkranset af det smukke frodige landskab.

Bourke’s Luck Potholes er en kløft med en flod i bunden. Vandet har gennem årene dannet nogle meget specielle bløde runde klippeformationer nede i bunden af kløften. Følg naturstien, der løber langs kløften. 3 gange undervejs krydser man kløften via store hængebroer, så man virkelig kan se de interessante potholes.

Der er flere vandfald på vejen, hvor det er værd at stoppe. Men snyd jer ikke for et stop ved Lisbon Falls hvor flere vandfald over et bredt stykke. Vandet vælter ud over de rå klipper og bliver spredt lidt og så har det frit fald flere steder fra. Helt klart det flotteste vandfald.

Gods Window giver en panoramaudsigt ud over den frodige vilde næsten jungleagtige natur og klipper. Her kommer I helt tæt på duften og lydende fra den frodige skov. Der er en kort vandrerute, der tager jer ind i den jungleagtige skov.

Blyde River Canyon ligger som et naturligt bindeled mellem den sydlige del af Kruger Nationalpark og de private lodges i nord.

Kruger Nationalpark

Kruger Nationalpar er en gigantisk nationalpark med smukt landskab og et spektakulært dyreliv. Her kan I være heldige og opleve ’The big five’ helt tæt på. Parken er et af de ældste i verden og mest dyrerige.

Kruger Nationalpark tilbyder, at man kan få lov til at køre rundt på egen hånd. Man får et kort over området, og så kan man køre rundt på de mange små veje. Det er en kæmpe oplevelse at køre rundt alene og lede efter dyrene og lytte til Afrikas natur og dyrenes kalden.

Et lille tip: Hvis man møder en guide på en rasteplads, så er det en god ide at spørge ham, hvor det vil være godt at køre hen i dag – de kan fortælle, hvor der er størst mulighed for at se virkelig interessante vilde dyr.

I parken er der et stort antal elefanter, zebraer og impalaer, kuduer, giraffer og alle de klassiske dyr i Afrika.

Private lodges ved Kruger Nationalpark

Rundt om Kruger Nationalpark ligger flere lodges i store privatejede naturreservater. Naturreservaterne grænser direkte op til Kruger Nationalpark - der er ingen hegn og de vilde dyr bevæger sig frit omkring. De private lodges tilbyder et luksuriøs ophold med fantastiske værelser, lækker tilberedt mad, afrikansk stemning, høj service og ikke mindst safari i verdensklasse med yderst professionelle guider.

Der er safari to gange om dagen. Den første er tidligt morgen, når dyrene vågner og dagen begynder at gry. Den anden safaritur er sent eftermiddag inden solen går ned. Det er på disse tidpunkter, at dyrene er mest aktive. Guiderne kender parken og dyrenes færden. De ved hvor der er størst sandsynlighed for at få nogle helt fantastiske naturoplevelser og komme tæt på de vilde dyr. De ved alt om vegetationen og dyrenes adfærd - og har en masse sjove og spændende anekdoter, som de gladeligt deler.