Forside/Rejsemål/Laos

Laos

På en måde Asiens glemte land...

Det er ikke alle der har hørt om Laos, for på en måde er det Asiens glemte land. Det har i mange år været mere eller mindre lukket for rejsende - men for ca. 15 år siden åbnede de op - og landet ligger i dag klar til at blive udforsket.

Ud over ganske få turister, kan man i Laos opleve:

  • Den mægtige flod Mekon der snor sig gennem landet fra nord til syd
  • En helt fantastisk natur med både frodig urskov og bjergegne hvor kun stammefolk bor
  • Den gamle kongelige by Luang Prabang
  • Én af verdens mindste hovedstæder Vientiane, med nogle af Laos' vigtigste templer
  • Den MEGET afslappede, næsten sovende, by Vang Vieng
  • Fantastiske vandfald!
  • Kæmpe Buddah-park
  • Billige øl...der tilmed er så gode at de vil huskes længe: Beer Lao

 

Laos er det eneste land på den indokinesiske halvø uden adgang til havet. Tilgengæld er det et fantastisk landskab omringet af bjerge, floder, store skovområder og charmerende landsbyer. Tempoet er roligt og afslappet og følger solens rytme. Alle byerne - selv hovedstaden - er små søvnige byer, hvor motoriserede køretøjer er et sjældent syn. Folk er enten på cykel eller gåben.

Rejs tilbage i tiden til et land med gamle templer, en fantastisk Buddah-park og barfodede munke i saffrangule kåber der hver morgen går rundt i byerne med deres madskåle og modtager donationer fra befolkningen. Klimaet er tropisk og landets jord er frugtbar og anvendes især til produktionen af ris og grøntsager.  

Noget der kun gør Laos endnu mere spændende at rejse i er, at Laos slet ingen jernbaner har, og kun nogle dele af vejnettet er tilgængeligt hele året. Det gør Mekong-floden og dens bifloder til landets vigtigste transportveje, og en rejse på Mekong er derfor oplagt og med garanti en oplevelse man vil huske! Uanset om man vælger vandvejen eller landevejen, så skal man væbne sig med en god portion tålmodighed og et åbent sind.

Rejseforslag:

Chiang Mai, My Dream, Laos inkl. Mekong-floden,
Bangkok og Koh Chang

På denne 18 dages rundrejse til både Thailand og Laos, er der garanti for mange, forskellige og helt uforglemmelige oplevelser. Med alt fra indsigt i det nordlige Thailand, både i Chiang Mai og helt ude i de lokale stammelandsbyer i bjergene, til Laos' uturistede charme hvor man kan føle at tiden står stille, hvor et cruise på Mekong floden vidner om landets smukke natur, til storbyen Bangkok og med alt hvad der dertil hører af shopping og udflugter, for til sidst at slutte ferien af med afslapning og badeferie på øen Koh Chang. Her er der god tid til at sunde sig og fordøje alle de mange mange indtryk og minder I har samlet ind på hele jeres rejse, og som I sent vil glemme!

Pris pr. person fra kun: 12.520,- DKK*


Prisen inkluderer:

  • Fly t/r fra København til Bangkok og fly videre fra Bangkok til Chiang Mai
  • 2 overnatninger i Chiang Mai
  • 3 dages udflugtspakke hos MY DREAM
  • Transfer fra My Dream til Chiang Khong
  • 2 dages Mekong River Cruise
  • 2 overnatninger i Luang Prabang
  • Fly fra Luang Prabang til Bangkok
  • Blød-landings-pakke med afhentning i lufthavnen og 2 overnatninger på hotel i centrum af Bangkok.
  • Afslutningsvis er der også inkluderet 5 overnatninger på øen Koh Chang hvor ferien afsluttes.

 

UNDLAD IKKE...

at tage ud til det smukke vandfald ved Luang Prabang, og glem ikke badetøjet. Dette er en helt speciel oplevelse for de fleste. Kommer man forbi hovedstaden Vientiane som er en smuk by med små butikker og boder, og kun omkring en halv million indbyggere, så sæt en eftermiddag af til at leje en lokal chauffør til at køre jer ud til den store Buddah Park - det er bestemt et besøg værd!

Rejsetidspunkt

Det bedste tidspunkt at besøge Laos på, er fra november til februar. I de måneder regner det mindst, og det er ikke for varmt. Regnsæsonen varer fra juli til oktober, hvor flere af vejene skylles helt væk.

 




Har du spørgsmål?

Ricko sidder klar til at hjælpe med råd og vejledning.

Man til Tors 10-16.30 & Fre 10-15

Rejs med os fordi...

  • Specialister

    Vi har Danmarks bedste kendskab til Thailand og Østen. Alle steder vi anbefaler har vi personligt oplevet.

  • Bedste priser

    Vi laver Danmarks billigste rundrejser i Østen.

  • Totalløsning

    Vi inspirerer jer til en anderledes ferie fyldt med oplevelser og præsenterer jer for en komplet løsning.

Gratis Rejsetilbud

Lad os sammensætte et skræddersyet rejsetilbud på netop din drømmerejse.

Unique Travel er medlem af rejsegarantifonden