Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

Ubud, Sidemen, Gili Air & Sanur

Start din rejse i det smukke hjerte af Bali, Ubud, hvor naturen er frodig og grøn og de ikoniske risterrasser pryder landskabet. Tag blandt andet på en betagende cykeltur gennem Ubud's fantastiske omgivelser med vores guidede tur som et must-do.

For dem, der søger ekstra spænding, venter der en raftingoplevelse på Ubud's brusende floder, der snor sig gennem den smukke regnskov. Ellers kan I tage på en udfordrende vulkanbestigning eller jungle trekking for at få pulsen op. Efter en dag fuld af eventyr kan I slappe af og køle ned i poolen på hotellet eller udforske gaderne, der emmer af liv og kultur.

Ubud byder på et væld af muligheder, med aktiviteter både for børn og voksne, der vil berige jeres rejseoplevelse.

Næste stop er det smukke Sidemen-område, omringet af grønne risterasser, bjerge og fantastiske udsigter. 

Sidemen er en sand perle, der lokker med sin rolige og autentiske atmosfære. Beliggende i de frodige bakker og dale i det østlige Bali, byder Sidemen på betagende udsigter over smaragdgrønne risterrasser og majestætiske bjerge.

Dette idylliske område er kendt for sine traditionelle landsbyer, hvor lokale håndværkstraditioner og kultur holdes i live. Tag på vandreture gennem de maleriske landskaber, besøg templer gemt væk i junglen, eller oplev den fredelige atmosfære ved at gå på opdagelse i området. 

Sidemen er det perfekte rejsemål for jer, der søger ro og fordybelse i Balis naturskønne og autentiske kultur.

Udover at slappe af i det scenariske område, der nærmest kan tage pusten fra én, må I ikke snyde jer selv for en cykeltur ved rismarkerne. 

Sidemen er uden tvivl et af de smukkeste steder, vi har set på Bali - et af de syn man næsten ikke kan få nok af. Det er en kæmpe oplevelse, helt uden for kategori! Vi har også lavet vores HELT egen trekkingtur i lokalområdet, hvor I går gennem de grønne rismarker, kommer forbi lokale landsbyer, og får et indblik i det daglige arbejde - og selvfølgelig forbi et af de lækre vandfald, hvor der er tid til en kølig dukkert! Læs mere om den her.

Nu er det blevet tid til at skifte de smukke grønne vidder ud øen, Gili Air - ægte bounty-følelse! Gili Air er en perle blandt de tre Gili-øer ud for kysten af Lombok. Med sit krystalklare turkisblå vand, hvide sandstrande og afslappede atmosfære er Gili Air et paradis for rejsende, der søger fred og ro.

Øen byder på fantastisk snorkling og dykning, hvor farverige koraller og tropiske fisk svømmer i det klare vand. Livet på Gili Air er langsomt og afslappet, med cykler og hestevogne som de foretrukne transportmidler, og ingen motorkøretøjer der forstyrrer freden.

Udover vandsport og afslapning byder Gili Air på hyggelige strandbarer, lokale restauranter med lækker mad og betagende solnedgange over havet. Øen er et sandt paradis for dem, der ønsker at komme væk fra det hektiske byliv og fordybe sig i den tropiske skønhed.

Turen sidste stop er badebyen, Sanur. Sanur er berømt for sine lange strækninger af gyldne sandstrande, som er ideelle til afslapning, svømning og vandsport som windsurfing og kitesurfing. Langs kysten findes der også en bred vifte af restauranter, barer og butikker, hvor besøgende kan nyde alt fra lokale retter til international cuisine og handle souvenirs. En god mulighed for at få fyldt kufferten med de sidste skønne rejseminder. 

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Bali

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.