Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere

HOLD-AFSTAND-REJSER

Koh Phi Phi & Koh Yao Yai

I lander i lufthavnen i Phuket, hvor jeres private chauffør vil stå og vente på jer i ankomsthallen, med et skilt med jeres navn på. Han kører jer direkte fra lufthaven til havnen i en bil eller minibus, hvorfra I skal med båd ud til Koh Phi Phi. Her vil hotellets personale hente jer på havnen.

Jeres rejse starter på ø-paradiset, Koh Phi Phi. På Koh Phi Phi er der de smukkeste hvide strande med høje palmer, der svajer let i vinden. Foruden smukke strande er Koh Phi Phi et super fedt sted at snorkle, så tag snorkeludstyret med på tur, og se hvad revet omkring denne ø har at byde på! Her kan I nyde godt af ø-livet på den smukke paradis-ø med solbadning på stranden, en svømmetur i de rolige bølger, eller et dyk i hotellets pool.

Koh Phi Phi er en ret turistet ø, og en populær turistdestination. Det er mest i og omkring havneområdet på øen, hvor man tydeligt kan mærke, at der kommer mange besøgende, og det ses også på udvalget af butikker og restauranter.

I skal bo på Phi Phi The Beach Resort, der ligger omkring 15 minutter fra havneområdet på øen. Her findes kun 4 hoteller på samme strand, så på denne del af øen får man slet ikke samme oplevelse af den travle turisme. I skal bo i én af resortets Seaview villaer – villaerne ligger op ad en bjergskråning, så I uforstyrret kan nyde den skønne udsigt over havet fra jeres værelse. Der er masser af plads omkring villaerne og på stranden foran resortet. 

Resortet tilbyder desuden flere forskellige aktiviteter og udflugter, som I kan benytte jer af, mens I er på øen.

Efter 6 nætter på Koh Phi Phi går rejsen videre til bounty-øen, Koh Yao Yai. Hotellet kører jer ned til havnen, hvorfra I skal med en båd videre til Koh Yao Yai. Fra havnen hopper I i en taxa til hotellet.

Koh Yao Yai er en af Thailands endnu uspolerede perler, et ægte ø-paradis, og der er ikke mange turister, der kommer forbi her. Dette betyder også, at I får en helt unik mulighed for at opleve den traditionelle thailandske livsstil, på en lille ø, hvor der mest af alt er masser af fred og ro.
Øen er omgivet af smukke strande med udsigt til høje kalkstensklipper - et perfekt sted at nyde solen i løbet af dagen, og nyde solnedgangen med en kold øl i hånden om aftenen. Hvis I virkelig vil opdage hele øen, kan vi anbefale, at I lejer en kajak eller en scooter, og tager på opdagelse rundt på, eller rundt om den smukke ø - og naboøen Koh Yao Noi er også et besøg værd!

Under jeres rejse på Koh Yao Yai skal I bo på Glow Elixir Resort, i en af hotellets Superior Bungalows. Resortet ligger helt ud til stranden, hvor I kan slappe af og nyde omgivelserne i fred og ro. Resortets pool-område ligger helt ned til stranden, så I stadig kan få den gode udsigt med, hvis I fortrækker at bade der.

Jeres værelse har selvfølgelig eget bad og toilet, og en fin træterrasse med udsigt til resortets skønne tropiske have.

Resortets restaurant og bar ligger skønt placeret helt nede ved stranden, så man kan nyde den fantastiske udsigt, mens man spiser. Der tilbydes også flere forskellige udflugter på resortet, blandt andet kan man leje mountainbikes og knallerter, så man kan tage på opdagelse på øen – de tilbyder også ø-hop tur, snorkling, kajaktur, og andre spændende ting.

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Thailand

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på [email protected] eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.