Menu
Forside/Formel 1/Singapore

Formel 1 - 2019 Singapore Grand Prix™

Tag på en spændende rejse til Singapore og oplev en fantastisk kombination af Formel 1 til 2019 Singapore Grand Prix™, kombineret med et ophold på et lækkert hotel centralt i byen.

Hotellet, Hotel Boss Singapore, ligger i gåafstand fra Formel 1 Grandprixets racerbane, Marina Bay Street Circuit, og er derfor det perfekte sted at blive indlogeret. Fordi der er blot 5 minutters gang fra hotellet til metroen, er det RIGTIG nemt at komme til og frabanen - hvilket giver jer god mulighed for at udnytte tiden til at udforske Singapore by mellem Formel 1-racene.

Marina Bay Street Circuit, også kendt som Singapore Grand Prix Circuit, er en gade-racerbane ved Marina Bay i Singapore. Banen åbnede i 2008, og har hvert år siden lagt bane til Singapore Grand Prix™. Banen er designet af Hermann Tilke. Dette design er derefter blevet modificeret af den amerikanske virksomhed KBR.

Marina Bay Street Circuit var den første racerbane til at hoste et Formel 1 natteløb – og selvom flere baner nu tilbyder dette, er det stadig en helt utrolig oplevelse. Det er helt enestående at opleve det store løb i mørke, på en fuldt oplyst bane, uden skygger!

Racerbanen, Marina Bay Street Circuit er en af de teknisk sværeste baner, der er, med 23 sving på dens 5.065 meter lange bane. Når Formel 1-kørerne racer, er de tit blot få centimeter fra betonvæggene, og der er næsten altid garanti for et besøg af en Safety Car – rent adrenalin-kick at opleve dette Formel 1 Grandprix!