Menu
Forside/Blog/Formel 1-løbet som konen vil plage dig om, at tage hende med til!

Formel 1-løbet som konen vil plage dig om, at tage hende med til!

En Formel 1-rejse i Dubai er meget mere end bare motorsport. Det er luksus i verdensklasse, det er høj sol, strand og meget mere! – måske endda et løb, der vil få din kone til at tigge dig om, at tage hende med til det actionpacked løb igen en anden gang.

Jeg har haft fornøjelsen af at opleve Formel 1 i Dubai. Jeg har set flere løb rundt omkring i Europa, men det er noget helt andet her i Dubai Derudover, da årets afsluttende løb altid afholdes i Dubai. Derudover så er det en lidt anden oplevelse at være til Formel 1 i Dubai og det lugter lidt mere af luksus.

Fordelen ved en Formel 1-rejse i Dubai, som vi laver i samarbejde med K-rejser, er at det er en kort flyvetur, hvor du flyver derned med emiraterne. Turen varer ikke mere end 6 timer og du får lov til at flyve med Airbus A380, verdens største fly og det er i sig selv en fed oplevelse. Se rejserne HER!

 

Man har 4 dage i selve byen Dubai, hvor man har mulighed for at komme rundt på forskellige udflugter, shoppe og ligge ved poolen eller måske tage et smut på stranden. Ellers så foregik vores tur på den måde at vi havde de første par dage for os selv hvor vi netop kunne tage på udflugter eller bare ose rundt ved poolen. De sidste 2 dage af turen bliver man hentet på hotellet og transporteret til Yas Marina Circuit, som er det motorsportsanlæg i Abu Dhabi hvor løbet afholdes. Man tager afsted om morgenen og så du sådan set hele dagen til at gå rundt nede på Formel 1 banen. Det samme gør sig gældende om søndagen hvor du også har hele dagen på banen. Om lørdagen er der kvalifikations løb og om søndagen foregår selve løbet. Udover kvalifikationsløbene og selve løbet om søndagen, så er der også andre løbsserier, så der er næsten løb hele dagen.

 

Selve Formel 1 banen er delt op i forskellige tribuner. Du har North, West, South, Marinaen og hver af de her områder er lavet med forskellige temaer. Vi sad f.eks. i South, som var lavet ligesom en gammeldags mellemøstlig bydel, hvor der var telte og kameler. Det var en rigtig flot fremstilling af en del af deres historie. Her kunne vi så gå rundt og se forskellige udstillinger, og smage kaffe. Derudover var der madboder, en gokartbane og selv om man ikke skilter så meget med alkohol i den del af verden, så havde de lavet et super hyggeligt, afspærret område med live-musik og fest. Der kunne man så sidde og nyde en øl, det var super hyggeligt!

Mellem de forskellige løb kunne vi gå rundt og kigge på alle de forskellige områder. Egentlig så har man mulighed for at gå alle steder hen, også ned på marinaen hvor der ligger en masse luksus yachts. Der sker rigtig meget begge dage - du kan få lov til at prøve en bilsimulator, skifte dæk på en Formel 1 bil og gå i souvenirbutikker. Det er med andre ord ikke svært at får dagene til at gå. Man ankommer tilbage på hotellet igen om aftenen hvor der så er mulighed for at gå til foredrag med nogen indenfor motorsporten – det var også en rigtig god oplevelse.

 

Om søndagen hvor selve løbet foregår, der er der virkelig også knald på. Der kommer en Airbus A380 flyvende ind over banen, efterfulgt af jetjagere med forskelligfarvet røg ud af motoren. Efter løbet er der et stort fyrværkerishow, så der er ingen tvivl om at det er en stor fest! Selve løbet er meget luksuriøst, der er tribuner over det hele, så alle har tribunepladser.  Det fede ved at være til formel 1 i Dubai er, at du kan kombinere det med solferie, pool, strand og luksus.

 

Hvis 4 dage ikke er nok, så har du mulighed for at forlænge ferien og så have et par dage ekstra efter løbet. Så er der tid til at holde lidt badeferie eller tage på Dessert Safari eller måske tage på et Sunset cruise på en luksus yacht. På den måde kan det sagtens laves til en familietur og der er altså masser at komme efter hvis nu konen ikke er så interesseret i selve løbet fordi der er så meget at se og opleve – også inde på motorsportsanlægget. Jeg synes det er et af de mere interessante løb, ikke så meget pga. banen, men fordi stemningen er ganske særlig og omgivelserne er meget eksklusive.

 

Rejsens helhedspakke er rigtig god, da der er mulighed for at lave andet end bare Formel 1 – hvilket måske er et godt kort at have på hånden hvis nu konen skal overtales til at tage med på en Formel 1-rejse!

 

Se de forskellige rejsepakker HER!

Har du spørgsmål?

Ricko sidder klar til at hjælpe med råd og vejledning.

Man til Tors 09-16.30 & Fre 09-15

Rejseinspiration og eksklusive tilbud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med masser af spændende rejseinspiration og gode tilbud.