Menu
Forside/Blog/Gæsteblog: Min bedste ferie nogensinde - Bali

Gæsteblog: Min bedste ferie nogensinde - Bali

Karoline og Claus har været på rundrejse på Bali, og er meget begejstrede! Karoline beskriver rejsen som den bedste nogensinde. Læs hele deres fantastiske tilbagemelding lige her!

"Hej Ricko ?


Jeg slår lige fast med det samme, at Bali-turen har været min bedste ferie nogensinde! Jeg er ikke - og bliver nok heller ikke - færdig med Bali, Asien i det hele taget.


Hvor vi før har kunne ligge ved stranden en hel ferie, har vi jo denne gang været rundt omkring og fået mange oplevelser med os. Det var superfedt, at du fik os ledt i den retning, mange tak ?


Det er stadigvæk svært at sætte ord på, ferien er stadigvæk i gang med at blive bearbejdet i tankerne - men hold nu kæft hvor har vi haft en dejlig ferie ❤ Det har været så fedt at opleve den forskellighed, der er på Bali. Vi har fået så mange oplevelser, og der var alligevel plads til bare at ligge ved poolen eller finde en dejlig strand. Jeg kan simpelthen ikke sige, hvad der har været det bedste - det hele har været det bedste ?


Dog var Claus og jeg enige om, at køreturen fra Pemuteran til Sidemen var for lang. Vi synes, at vi brugte for lang tid i en bil - også selvom vi havde en virkelig god og spændende trekkingtur med Putu fra Mayong Tourism. Hvis vi en anden gang skal til det nordlige Bali (og det skal vi!) kan det nok være en god ide at kombinere det med en videre afgang derfra til en af Gili-øerne.

Vi har været meget meget glade for at gøre brug af jer, jeres erfaring og viden og jeres store hjælp til stort og småt - vi vender helt sikkert tilbage ?

Vh
Karoline "

Har du spørgsmål?

Ricko sidder klar til at hjælpe med råd og vejledning.

Man til Tors 09-16.30 & Fre 09-15

Rejseinspiration og eksklusive tilbud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med masser af spændende rejseinspiration og gode tilbud.