Menu
Forside/Blog/Formel 1 og nye udflugter i Dubai

Formel 1 og nye udflugter i Dubai

Ricko har været i Dubai. Både for at starte et samarbejde op omkring Formel 1-rejser og for at afprøve nye udflugter i Dubai.
Formel 1-rejsepakkerne vil kunne findes på hjemmesiden inden for meget kort tid, og ligeledes også de nye spændende udflugter i Dubai. Læs om Rickos oplevelser med Dubai-udflugterne lige her.

Ricko har i sammenhæng med, at vi er ved at starte Formel 1-rejser op, besøgt Emiraterne. Her har han snakket sammen med K-rejser, der i mange år har sendt gæster afsted til forskellige motorsportsløb. Både deres erfaring og passion for motorsport er stor – og i sammenhæng med Rickos egen store passion for Formel 1 motorsport er det et perfekt samarbejde.

Ricko har også udnyttet sit besøg i Emiraterne til at prøve nogle af de mange fantastiske udflugter Dubai har at byde på, og fortæller om dem lige her.

 

Sunset Cruise på en Yacht

I Dubai har man relativt nemt mulighed for at leje en båd med en kaptajn og det hele, om det så er en mindre eller en større speedbåd, eller endda en yacht.

Vi lejede en stor yacht og sejlede fra Dubai Marina. Man sejler ud gennem marinaen mens det er lyst, og sejler hen og ser Burj Al Arab fra havets side. Burj Al Arab er verdens mest luksuriøse hotel. Det har hele 7 stjerner og er også kendt under navnet ”sejlet”.

Turen går herefter rundt om den menneskelavede palme af øer og ud til hotellet Atlantis The Palm, der ligger helt ude for enden. Når solen begynder at gå ned, sejler båden ind i selve den her palme. Omkring palmens spidser er der fyldt med luksuriøse villaer. Når båden er nået rundt inde i palmen, og turen igen går ud, er solen gået helt ned, og man bliver igen sejlet forbi Atlantis The Palm, der nu er helt oplyst i nattemørket.

Båden sejler videre forbi palmen, og hele Dubai skyline og by bliver afsløret i det smukkeste lys. En fantastisk oplevelse at se hele byen lyse op ude fra vandet – det så helt vildt ud!

Man sejler så tilbage ind mod Dubai Marina igen – det ser kun endnu vildere ud! Man kommer tættere på de mange lys, og billedet bliver så yderligere præget af de mange yachts og både, der ligger inde i marinaen. Her sejler man stille og roligt igennem. Der er god tid til at nyde den fantastiske udsigt af oplyste både, yachts, højhuse og gader – den fantastiske udsigt af Dubai i døgnets mørke timer.

Denne tur kan helt sikkert anbefales. Det var helt vildt at se Dubai fra den side! En anderledes og helt igennem fantastisk oplevelse!

 

Dubai City Tour

Denne udflugt er en halvdagsudflugt, hvor man både besøger Dubais nye bydel og gamle bydel. Denne udflugt er virkelig god til at få et indblik i, og et overblik over, hvad Dubai har at tilbyde. Man kommer omkring byens mest kendte seværdigheder og bygninger, og her kan man altid spørge ind til den enkelte.

Man bliver hentet på hotellet af guiden, som undervejs fortæller en masse historier omkring selve byen, men også kulturen, reglementet, kongefamilien, sheikerne og andre sjove historier.

F.eks. fortalte vores guide os omkring nummerpladerne i Dubai, og hvordan nummereringen fungerer. Jo lavere nummeret på nummerpladen er, jo højere er prisen for denne. Nummerplade nr. 5 har lige været på auktion og blev solgt til 50 mio. kroner! Bare for at kunne køre rundt med nummerplade nr. 5!

Vi var ude ved Burj Al Arab, hvor man både kan se den lækre strand, der hører til hotellet og selve hotellet. Turen gik også forbi palmen, hvor vi kørte et stykke ud, så vi kunne se den fantastiske udsigt over Dubai by og alle de mange højhuse. Det er en ret fed oplevelse!

Herefter kørte vi op langs Sheikh Zayed Road, en 12-sporet motorvejen, der går hele vejen langs Dubais kyst mellem den gamle og den nye bydel. Her kommer man bl.a. forbi alle de mange kæmpehoteller, der er bygget, Dubai Mall, Burj Khalifa og der er også et besøg ved floden, der deler Dubais bydele, Dubai Creek. Her finder man en masse lokale markeder, flere forskellige etniciteter, og det er en helt anden oplevelse af Dubai!

Derudover var der et besøg hos et lokalt museum, hvor vi fik lov til at prøve nogle af de lokale både, der sejlede os over floden. Det er også muligt at tilkøbe billet til at komme op i Burj Khalifa, som er verdens højeste bygning – en tur jeg helt sikkert vil anbefale! Men kan dog huske at bestille billet hjemmefra, da det er meget populært.

En tur, der giver et rigtig godt indblik i Dubai, og en rigtig god tur at tage på en af de første dage efter ankomst, da man ligesom får en fornemmelse for, hvad byen har at byde på og historierne bag!

 

Dessert Safari

Man bliver hentet på ens hotel i Dubai. Herfra køres i en 40 minutters tid ud i ørkenen. Når man er omringet af ørken, så langt øjet rækker og intet andet, starter udflugten rigtigt!

Man bliver kørt i en stor firhjulstrækker eller jeep. Vores tur startede oppe på en af de store sanddynger, hvor vi havde den vildeste udsigt udover den her kæmpestore ørken, og vi fik mulighed for at tage nogle billeder – og herefter gik det ellers løs!

De næste tre kvarters tid blev tempoet virkelig sat op! Chaufførerne gav den gas op og ned og rundt om sanddyngerne, og man bliver kastet lidt rundt. Op og ned ad stejle kanter, og op på spidserne ad sanddyngerne! Det var helt vildt, og de har SÅ godt styr på det!

En kæmpe oplevelse og virkelig originalt, når man er i Dubai, der jo ligger midt i ørkenen. En superfed kontrast til selve Dubai by og Mellemøsten generelt, at komme ud i ørkenen og køre lidt rundt.

Vi blev kørt ud til en camp længere ude i ørkenen, hvor man eksempelvis kunne prøve at køre rundt i sanddyngerne selv på en ATV. Her holdte vi en lille pause, hvor der også blev serveret lidt at drikke og spise, inden turen gik tilbage til byen.

Selve campen virker noget kommercielt – der er mange mennesker samlet på samme sted, og der bliver opført nogen danseshows osv., men selve jeep-turen var super fed! Så overordnet er det helt sikkert en anbefaling værd!

 

Dubai Autodrome

Dubai Autodrome er en stor racerbane, der ligger omkring en halv times kørsel fra Dubai. Her kan man komme ud og prøve at få en tur i nogle af de her hurtige biler.

Jeg var ude og prøve en, der hedder en single seater, som lidt ligner en Formel 1 bil – det er det ikke, men den ligner de her racerbiler.

Man får lidt undervisning i, hvordan man kører de her biler, og så kan man komme ud og køre en tur på banen. Foran dig kører der en Pace Car, der holder hastigheden og så skal du følge med, så godt som du nu kan, og skifte gear osv. En virkelig fed og autentisk oplevelse – med god fart på!

Det er betydeligt billigere at prøve den slags hernede end det er i Danmark og Europa generelt – så hvis det er noget, som du godt kunne tænke dig at prøve, er Dubai et helt perfekt sted til det!

Derudover er der flere mere almindelige biler, man kan komme ud og prøve. Her har man en instruktør siddende ved siden af sig, som giver dig nogle gode råd undervejs, og ellers er det bare at banke den her bil rundt!

Det er virkelig en drengerøvs-drøm! Man får lov at teste bremserne af, hvor meget man behøver at bremse inden svingene, hvor meget kan bilen trække og ellers bare race rundt i et vildt tempo!

Der er mange forskellige biler, man kan prøve, alt efter, hvor mange penge man vil lægge i oplevelsen. Der er både de mere almindelige biler, såsom en stor Audi TT, men her er også både Ferrari, Porche og McLaren.

Det er helt sikkert det perfekte sted at udleve sin drengerøvs-drøm om at være racerkører, både fordi der er så mange forskellige muligheder af biler og vælge imellem, og fordi prisen er så meget bedre her, end den er herhjemme.

***

Bemærk: Der vil komme et par ændringer i de fleste udflugter, da vi tilpasser dem til vores ønsker og krav.

Turene er endnu ikke oprettet som udflugter på vores hjemmeside, og er stadig under udarbejdelse, men I kan allerede nu booke dem til jeres Dubai-tur. Kontakt os på mail (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) eller telefon (59 49 86 30), for pris og yderligere information om udflugterne.

Har du spørgsmål?

Ricko sidder klar til at hjælpe med råd og vejledning.

Man til Tors 09-16.30 & Fre 09-15

Rejseinspiration og eksklusive tilbud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med masser af spændende rejseinspiration og gode tilbud.