Menu
Forside/Blog/Bounty-paradis og mañana-mañana stemming på Gili Meno

Bounty-paradis og mañana-mañana stemming på Gili Meno

Ricko rejser lige nu rundt på Gili øerne og inspicerer hoteller. Han har lige været på Gili Meno – et bounty-paradis hvor lokal befolkningens mañana-mañana indstilling lever i bedste velgående!

Gili Meno er den midterste af Gili øerne, som udover Gili Meno består af Gili Air og Gili Trawagan. Det er helt klart den mindst turistede af de øerne. Og jeg må nok også erkende, at det er den af øerne der rammer mig mest i ferie hjertet. Den har en helt særlig bounty-stemning og det kan mærkes lige så snart man kommer ind på øen. Alt er bare meget mere afslappet. Den her afslappede følelse kan også mærkes på lokalbefolkningen, der ligesom har den der ”jamen hvis vi ikke når det i dag, så når vi det i morgen”-attitude. Det en særlig følelse som man også finder på mange af øerne i Thailand og det er bare en følelse af at ”vi har ikke så travlt og det skal nok gå”. Selv inde på midten af øen hvor landsbyerne ligger er der ikke travlt og lokalbefolkninger stresser ikke rundt i hverdagen. Der er meget stille og roligt og der er også en særlig stilhed. Hele lokalbefolkningens rolige måde at være på, stilheden og freden gør bare at man får følelsen af, at være landet midt i et bounty-paradis og det synes jeg er super fedt!

Da Gili Meno er langt mindre turistet så ligger der heller ikke lige så mange hoteller, men jeg har været rundt og se nogle stykker og hvis jeg sådan skal fremhæve nogle så er det blandt andet det jeg bor på nu, som hedder Seri Resort, som jeg har brugt før. Her er super hyggeligt, fine værelser og fine bungalows. Stranden er også rigtig god og god til snorkling. Derudover er poolområdet også rigtig hyggeligt, der er god service – det hele spiller bare!

Seri Resort er klart et af de bedste til prisen og du får lidt det hele til en fornuftig pris.

Skal jeg fremhæve nogle andre, så vil jeg fremhæve et nyt sted vi har fundet, som hedder Meno House, som lige har åbnet 9 værelser. Det er et fantastisk sted med god strand. Kvaliteten af værelserne er super høj med fine detaljer. Hotellet har gjort rigtig meget ud af, at skabe en hyggelig stemning med et skønt poolområde med liggestole og parasoller. Her er der også rigtig gode snorkle muligheder direkte fra hotellet.

Derudover har vi været ud at se et sted, der hedder Avia Ville Resort det er et lidt større sted. Her er der også god strand, mulighed for snorkling osv. Det består mest af poolvillaer. Det er selvfølgelig dyrere end Seri Resort, men jeg synes egentlig det er fornuftige priser. Hotellet har en lidt anden stil, den er lidt mere rustik, men også rigtig hyggelig. Derudover er det fedt med et sted hvor der er mulighed for at leje en poolvilla hvis nu man rejser med børn eller måske er på bryllupsrejse. Jeg synes det er et sted hvor man får meget for pengene.  

Når man bor på Gili Meno så kan man ikke bare tage ud og spise om aftenen. Der ligger ikke en gade med restauranter, caféer og barer som der gør på de to andre Gili øer. Man er en lille smule isoleret, men der gør også oplevelsen meget autentisk.

Overordnet set så synes jeg virkelig man får den ultimative bounty-paradis stemningen på Gili Meno. Jeg var også ret imponeret over Gili Air, der også giver mulighed for at tage mere ud, men Gili Meno synes jeg er indbegrebet af bounty og ro og fred. En super fed ø og der er gode muligheder for at komme rundt og besøge de mange strandbarer hvor man kan bade og ellers bare nyde en kold drink eller øl.

Har du spørgsmål?

Ricko sidder klar til at hjælpe med råd og vejledning.

Man til Tors 09-16.30 & Fre 09-15

Rejseinspiration og eksklusive tilbud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med masser af spændende rejseinspiration og gode tilbud.