TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

BESTSELLERS

Kaani Beach Hotel (Maafushi)

Maafushi er en rigtig god destination på Maldiverne, hvis man stadig ønsker oplevelsen af bounty-paradis og at træde ind i et postkort - men til en lidt lavere pris!

På Maafushi skal I bo på Kaani Beach Hotel, som er rigtig hyggeligt og fint hotel - og så er der kun 70 meter til den kridhvide sandstrand og de bløde bølgers skvulpen. Der er ingen pool på hotellet, men hvad skal man også med det, når havet altid er lunt, bølgerne altid er små og sandet altid lunt? Vi vil i hvert fald til hver en tid foretrække verdens egen naturlige pool!

Fra Maafushi er det muligt at tage ud at besøge de omkringliggende øer, tilkøbe sig et dagskort og dermed have hele øens, og de pågældende resorts, faciliteter til fri afbenyttelse en hel dag. Det er en rigtig god idé, hvis man vil opleve lidt ekstra af luksusfølelsen, der kan findes på nogle af de andre øer og resorts omkring Maafushi.

Alternativt kan man kombinere et par hyggelige dage på Maafushi med nogle mere luksuriøse dage på én af de andre øer, hvis man ønsker at holde rejsebudgettet nede.

På Maafushi er der desuden masser af muligheder for snorkel- og dykkerture fra øen, og man kan også komme ud at snorkle med hvalhajer! Der er også masser af restauranter og dermed gode spisemuligheder af forskellig slags på øen.

I skal også være opmærksomme på, at Maafushi er muslimsk, og der serveres derfor ikke alkohol på øen - men til gengæld kan man gratis blive sejlet 150 meter ud til nogle store både, hvorfra de gerne skænker en kold øl eller mixer en kold drink i solnedgangen. Og det er jo også lidt en oplevelse i sig selv!

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Maldiverne