Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere

Koh Yao Noi, Koh Lanta & Koh Mook

Koh Yao Noi er en ægte bounty-ø med kun meget få turister, og er en helt anden verden end mange af de andre thailandske øer. Øen ligger kun en kort sejltur fra Phuket og Krabi. Her er der rig mulighed for at komme helt ned i gear og nyde den lokale stemning, tage på opdagelse på egen hånd på både Koh Yao Noi og naboøen Koh Yao Yai. Lej en scooter og kør selv rundt på de to øer eller tag en sejltur i kajak. Det er den bedste måde at finde frem til de skjulte grotter og laguner, der gemmer sig langs kysterne på øerne.

Strandene er smukke, og fra stranden kan I nyde udsigten af kalkstensklipper, der bryder op af vandoverfladen.

Herfra sejler I videre til Koh Lanta, en af de større og lidt mere turistede øer. Her finder man altså stadig en skøn, afslappet ø-stemning. Fordi der er mere turisme på Koh Lanta betyder det, at solbadning sagtens kan kombineres med en tur på scooter rundt og se øens frodige og bjergrige landskab samt de lokales gøremål. Turismen betyder også, at der er mulighed for at tage en pause fra strandlivet og gå på opdagelse i butikker, lokale markeder og restauranter.

Koh Lanta er både perfekt til børnefamilier, men også til romantiske par-rejser. Strandende er brede, hvide og med rolige bølger. Her findes flere lækre resorts både med store poolområder til børnene, men også romantiske resorts, hvor man ikke bliver overrendt, men har masser af plads omkring sig.

Fra en mere travl ø, til en meget fredfyldt én. Sidste stop på rejsen er Koh Mook, der betyder Perleøen. Koh Mook er en lille, stille og frodig ø med rigtig fine strande!

Brug jeres tid på den smukke ø med at snorkle, sejle i kajak rundt om øen eller udforsk deres kendte Emerald Cave! Emerald Cave er en hul klippe, som man kan svømme ind i. Klippen har, ligesom en vulkan, en åbning i toppen, hvor lyset bryder ind. I svømmer gennem i en kulsort tunnel, hvor I til sidst mødes af lys. Inde i klippen finder I en strand med smukt vand, hvidt sand og høje palmer. Helt sikkert et besøg værd og en UNIQUE oplevelse, I sent vil glemme - en ÆGTE paradis-lagune!

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Thailand

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på [email protected] eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.