Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere

Railay Bay (Krabi) & Koh Lanta

I starter jeres 14-dages badeferie på smukke Railay Bay ved Krabi, en lille bugt omgivet af høje kalkstensklipper, og hvor det kun er muligt at komme til med båd.

Her er en fantastisk stemning. I skal helt sikkert ikke gå glip af at side på stranden med en kold øl i hånden og nyde synet af solen, der går ned over bugten. Har man en dag lyst til lidt mere liv, turisme og shopping, kan man på kort tid tage en båd ind til Ao Nangs mere hektiske dags- og natteliv. Fordi det er så let at komme fra Railay Bay til både Ao Nang og Krabi, findes der også et hav af udflugtsmuligheder, som I kan benytte sig af.

Foruden den gode stemning og gode aktivitetsmuligheder, vil vi også vove at påstå, den Thailands BEDSTE strand på fastlandet - findes på Railay Bay. Stranden er lavvandet, bølgerne er bløde, og der ligger kun få hoteller.

Turen går herfra videre med båd til Koh Lanta. En ø der emmer af den autentiske ø-stemning, på trods af flere resorts og mennesker. Koh Lanta får flere turister, end mange andre øer, og er én af de største i Thailands ø-hav – men det betyder ikke meget for oplevelsen, fordi de resorts der ligger på øen, er godt fordelt, og der er god plads imellem dem. Og derfor  er der masser af plads langs kysten og på strandene.

Her er hyggeligt, gode strande og lækre bungalows. Øens natur er frodig og bjergrig, så I må ikke snyde jer selv for at komme en tur rundt på øen. Lej f.eks. en scooter og kør rundt på øen og oplev de lokales daglige gøremål.

Derudover er strandene lavvandede, hvilket gør øen ideel for børnefamilier, men hvis I er på kærestetur, er der også mulighed for at finde et mere privat og romantisk sted med en bred hvid sandstrand.

Fordi øen får flere besøgende, betyder det også, at der er flere aktiviteter, flere restauranter og butikker, som man kan benytte sig af – hvilket også er en fordel.

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Thailand

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på [email protected] eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.