Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

BALI

Rejser til Bali

  • Hvide sandstrande og turkisblåt hav

  • Lysegrønne risterrasser så langt øjet rækker

  • Solopgang fra et vulkankrater

  • Kultur der sætter sine spor på en rejsende

 

"Vi forelsker os i rejsemål, der har noget unique-ness. Og det har Bali"  

Populære rejseforslag

Se alle rejser til Bali

Ture og udflugter

Se alle  


Gudernes smukke land

Gør klar til at sætte hverdagen på standby og nyde ubekymrede feriedage. Bali er et fredfyldt sted omgivet af smuk natur, skønne strande og et karakteristisk folkefærd med en varm gæstfrihed. For selvom bylivet har en hektisk pulserende nerve, skal man ikke langt udenfor byerne, førend stilheden tager over, og sjælen falder til ro i smukke naturscenarier med smilende balinesere og den karakteristiske gamelan-musik.

Nogle tror fejlagtigt at Bali er overturistet, men her er vi lodret uenige! Det handler blot om, hvor du tager hen på Bali. Og det fortæller vi mere om...

Rundrejser på Bali

Bali har så meget at byde på, og vores gæster elsker at besøge landet. Vi sørger selvfølgelig for at styre jer uden om de mest turistede steder, så I kan tilbringe jeres ferietid med en fornemmelse af at kunne mærke "det ægte Bali". Kombinationerne for rundrejser på Bali er mange, og der er oplevelser og seværdigheder for enhver, hvad enten det er en gåtur i de smukke risterrasser, at nyde solopgangen fra et smukt vulkankrater, lade sig fortrylle af lyd og duft i et balinesisk tempel eller solbade og snorkle direkte fra de smukke hvide sandstrande. Balineserne ønsker at bekæmpe det onde med det gode, og derfor er et godt forhold til de mange guder i absolut højsæde. Det viser sig ofte ved pompøse ceremonier, rige offergaver, musik, farverige optog og dans, der alt sammen bringer en flig af hinduismens kerneværdier ind i den rejsendes hjerte, eller som minimum giver en oplevelse man sent vil glemme.  

Bali er en ø på størrelse med Sjælland, og en del af Indonesien. Beliggende tæt på Ækvator, har Bali tropiske temperaturer året rundt, og man kan derfor rejse hertil hele året, selvom højsæsonen (og der hvor der falder mindst regn) er fra april til september.
Grundet sin størrelse er Bali et oplagt sted, hvis man ikke vil bruge for lang tid på transport mellem de forskellige steder. Korte køre- eller sejlture kan få jer fra grønne rismarker, til høje vulkaner eller hvide sandstrande i løbet af få timer.