Rejseoplevelser Vietnam

Når du kommer hjem fra din rejse med Unique Travel, vil vi rigtig gerne høre om dine rejseoplevelser.

Dine rejseoplevelser kan være inspiration for andre - så lad os høre DIN HISTORIE!

Du behøver ikke at skrive om hele din rejse, men fortæl det du vil anbefale andre, en sjov rejsehistorie eller en speciel UNIQUE oplevelse.

Send os en mail med din historie, så sørger vi for at lægge historien på hjemmesiden


Tusinde tusinde tak for al jeres hjælp og hurtige tilbagemeldinger, I er kanone :-)

Kære Ricko, Jakob og Christian,

En lille tilbagemelding på vores rejse til Asien. Vi havde en fuldstændig ubeskrivelig fantastisk måned med masser af oplevelser - alt flaskede sig med de 10 flyture, de mange hoteller og udflugter (det er imponerende det kunne lade sig gøre, synes jeg) - vi havde fantastisk vejr, og havde både tid til kulturelle oplevelser og dase ved stranden på Phu Quoc. Det passede jo perfekt, at Vietnam holdt nytår mens vi var på øen - så fik vi slappet af under palmerne med høj sol! Det trængte vi til - det er jo svært med så mange oplevelser inden, så det passede rigtig godt, så vi kunne få alle de indtryk på plads inden turen gik videre til Cambodja.

Tusinde tak for jeres samarbejde igennem det sidste års tid med planlægning og alle mine milliard spørgsmål om alverdens store og små ting (og de samme spørgsmål igen igen) - også imens vi var afsted. I har været utrolig tålmodige, for NØJ; jeg må virkelig ha været en pain in the *** :-) Men så kan I forhåbentlig huske mig, når vi igen vil arrangere en tur igennem jer, for det vil vi uden tvivl ;-) Det har været det hele værd og vi savner allerede at være afsted igen på samme måde.

Tusinde tusinde tak for al jeres hjælp og hurtige tilbagemeldinger, I er kanone :-)

Ha en dejlig dag,

Mange hilsner Sarah og Daniel

Vi glæder os til næste samarbejde

Hej Ricko og alle i andre.
En stor tak for hjælpen endnu engang. Det hele var så perfekt i vietnam fra nord til syd og midt i mellem. Denne fine solnedgang er fra vores terrasse på phu quoc. Der er vel ikke noget at sige til vi gerne vil afsted igen. Vi glæder os til næste samarbejde.
Mvh familien Høenhof Vesterskov.

Vi vil naturligvis ikke tøve med at involvere Jer igen

Hej Ricko

Vi havde en super tur til Vietnam i sommers!

• Fin og problemfri tur til Hanoi med Vietnam airlines
• Meracus hotel lå meget fint og centralt i Hanoi - midt i trængslen og tæt på Skildpaddesøen
Yderst venligt personale og fine værelser.
Gåturen over den gamle jernbanebro (som vi nogle dage efter kørte over) er rigtig fin og en god måde at se lidt af Hanois omgivelser på.
• Super tur til Halong bugten - god størrelse på båden mht. antal af gæster
Vi er meget glade for at vi tog "3-dags# turen med de to overnatninger. Turen på 2. dagen gav en meget bedre indtryk af bugten og (det var nok også sæsonnen) inkluderede kajak til lækker strand hvior vi så kun var 10-12 stykker.
• Sapa var også godt - spændende med homestay og vandring gennem rismarkerne
Sidste dagen i Sapa brugte vi på en tur til Fansipan med kabelbanen - lidt dyrt men en god oplevelse når man nu var der.

Læs mere ...

Tak for et godt forarbejde

Hej Ricko

Vi har haft en fantastisk ferie og virkelig nydt Vietnam, deres gode mad og gæstfrihed.
Alt hvad I har booket har bare klappet, og det har været en fornøjelse at rejse med jer.
Vi vil helt sikkert overveje at bruge jer igen og anbefale jer til venner og bekendte.

Tak for et godt forarbejde.

Mange hilsner Dorthe og familien

Vi har haft en super fed rundrejse i Vietnam

Hej Maria og Co

Vi vil rigtig gerne give tilbagemelding på vores fantastiske Vietnamrejse.

Vi har haft en super fed rundrejse i Vietnam, hvor alt er klappet – sådan, Unique Travel. Det har været et spændende og meget anderledes land at møde. Menneskene er utrolig imødekommende og hjælpsomme, men trafikken er for os et kæmpe kaos. Vi har set fantastisk natur og blevet beriget med landets barske historie om alle deres krige, yders interessant. Vi har smagt Pho suppe og andre lækkerier fra det Vietnamesiske køkken. Vi har også set den mindre positive side af Vietnam – affald og svineri overalt. Synd at de ikke passer bedre på deres smukke natur.

Det planlagte program har været perfekt sammensat, dog kunne vi godt have tænkt os programmet i Sapa lidt anderledes. Efter ankomst med nattog startede vi med trekking i bjergene- det var hårdt for især vores mindste på 10 år som var blevet køresyg op til Sapa. Her kunne vi godt have brugt fridagen først, i stedet for til sidst. Ellers var alt andet perfekt sammensat.

Det har også været en perfekt sammensætning af de valgte hoteller – vidt forskellige, og med en perfekt afslutning på Mango Bay Resort.

Tusind tak for endnu en fantastisk oplevelsesferie i Vietnam – vi roser jer overalt vi kan komme til det.

Med venlig hilsen

Familien Bonde Randers

Vores 30-dages tur til Vietnam

DSC 0744 z copy

Hej

Vores 30-dages tur til Vietnam opfyldte alle forventninger med mange gode oplevelser.

Tag minibus fra lufthavnen til Hanoi centrum.
Bo tæt på Domkirken, så er alt i gåafstand og seværdighederne findes med 'Turen går til Vietnam'.
Vi spiste ofte ved de gode gadekøkkener - uden problemer.
Ha Long turen bør man ikke undlade, (men vores transfer gik i fisk og gav masser af bøvl).
Nattoget til og fra Sa Pa er en god løsning. Man sover godt og bruger ikke tid på transporten.
Sa Pa var for os en kæmpe (og kold) oplevelse, 2 dages guidet tur.
Største oplevelse var, at overnatningen var TET-aftenen.
Dagen efter egen gåtur gennem 2 landsbyer mod nord, 25 km (kan afkortes ved brug af taxi hjem).
Sidste dag blev brugt i den smuklke by.
Nattoget til Hue ligeledes en god oplevelse.
Kongebyen kan man bruge lang tid på, men det gjorde vi ikke. Vi gik derfra ud til Thien Mu-pagoden.
2. dagen gik vi om formiddagen ud til den overdækkede bro i en landsby øst for Hue. En fantastisk oplevelse.

Læs mere ...

Super tur til Vietnam

Hej Ricko.
Her er en tilbagemelding fra vores super tur til Vietnam. Alt gik fuldstændig efter planen og Vietnam er et skønt land. Befolkningen er utrolig søde hjælpsomme og gæstfrie, så alle de mennesker vi mødte var med til at gøre turen speciel.

Læs mere ...

Vi vil meget gerne anbefale jer til andre

Hej Ricko og Tilde

Det har bare været en fantastisk rejse fra nord til syd i Vietnam. Dejligt, dejligt land at rejse i. Meget at se og opleve. Vi har aldrig på en rejse boet så godt og centralt. Det var super arrangeret af jer. Alle transporter og flyvninger har også bare fungeret.

Læs mere ...

Mekong Eyes med luxus forplejning

Hej Ricko

Nu har vi for anden gang rejst med jeres hjælp, så vi kender konceptet og vi kender i hvert fald 3 andre par/familier som har brugt jer efter vores anbefaling.
Denne gang var vi i Vietnam, og det med at søge visum derude fra, fungerede uden problem. Vi startede i Hoi An hvor vi boede på Hai Au hotel. De vinder med deres smil og hjælpsomhed, det var helt fantastisk. Jeg havde ondt i halsen medens vi var der, så de lavede Lemon tea og ginger ale tea, og ringede op på værelset og spurgte om de skulle komme op med det. Beliggenheden er god, og det er en charmerende by. Vi tog på en heldags cykel tur, det kan varmt anbefales. Ellers så vi museer, var på sejltur, og ellers bare at gå rundt i byen er hyggeligt.

Læs mere ...

Den store rundrejse i Vietnam

Hej Ricko

Vi er ikke længere helt unge (64 og 71 år), men drømte alligevel om, at komme til Vietnam og se landet i alle dets facetter.
Efter anbefaling fra vores børn kontaktede vi Unique Travel, som hurtigt fik færden af, hvad det var, vi gerne ville, og i løbet af få dage lå der et fuldt program i vores indbakke. Det var lige til at gå til, og det passede os perfekt ikke at være i en stor gruppe, men selv være ansvarlig for at putte noget kultur og indhold i vores ferie.

Læs mere ...

Der skal lyde et stort TAK til Unique Travel og Sawan Travel

Hej Kenneth, Ricko og Jacob fra Sawan Travel.

Først et stort tak, for en veltilrettelagt  ferie, i Thailand, Laos og Vietnam, hvor alt bare gik efter planen, ingen problemer, ingen forsinkelser, dejlige hoteller, med hjælpsomt personale.
Kun en gang på hele ferien, havde vi problemer med ”køreplanen”. Da vi skulle køre med DSB fra Kastrup Lufthavn. :-)

Læs mere ...

Fantastisk tur rundt i Vietnam

Hej Ricko.


Vi er kommet godt hjem fra en fantastisk tur, 4 uger var meget passende til alle oplevelserne.

Det var et overvældende sansebombardement at starte i Hanoi - varmen som en mur, lugten af mad dagen lang, larmen fra alle scooterne, snakken fra alle menneskerne, varer langt ud på gaden og trafikken op på fortorvene, el-ledninger der hang som lianer - det hele var herligt.

Læs mere ...

Vi har haft en fantastisk tur i Vietnam

Hej Ricko,

Vi har haft en fantastisk tur i Vietnam og alt klappede som det skulle.

Vejret var perfekt med kun lidt regn og de hoteller, som du havde anbefalet, levede alle på nær et enkelt fuld ud op til vores forventninger.

Læs mere ...

Perfekt planlagt ferie til Vietnam

Hej Ricko,

Vi kom hjem fra Thailand i tirsdags, og vil bare sige jer tusind tak for en fuldstændig perfekt planlagt ferie!
De steder og hoteller vi har besøgt har været helt super på hver deres unikke måde, og uden alt for mange turister :)

Tusind tak! Vi vil klart anbefale andre at bruge jer :)

Mange hilsner fra
Malene & Dejan

Halong Bay var en fantastisk oplevelse

Hej Ricko,

Først og fremmest, så har vi været rigtige glade for at i har kunne sammensætte en alsidig tur til os, hvor der blev lagt flere forskellige byer ind i programmet. Vi snakkede flere gange om på turen at længden af de forskellige ophold vi havde, passede rigtig godt i forhold til det vi gerne ville. Det gav os en god mulighed for at komme på forskellige ture, men også bruge tid i lokalområdet.

Læs mere ...

Har du spørgsmål?

Ricko sidder klar til at hjælpe med råd og vejledning.

Man til Tors 10-16.30 & Fre 10-15

Unique Travel er medlem af rejsegarantifonden

Rejs med os fordi...

  • Specialister

    Vi har Danmarks bedste kendskab til Thailand og Østen. Alle steder vi anbefaler har vi personligt oplevet.

  • Bedste priser

    Vi laver Danmarks billigste rundrejser i Østen.

  • Totalløsning

    Vi inspirerer jer til en anderledes ferie fyldt med oplevelser og præsenterer jer for en komplet løsning.

Gratis Rejsetilbud

Lad os sammensætte et skræddersyet rejsetilbud på netop din drømmerejse.