Menu
Forside/Kundernes rejseoplevelser/Vietnam/Vi vil naturligvis ikke tøve med at involvere Jer igen

Vi vil naturligvis ikke tøve med at involvere Jer igen

Hej Ricko

Vi havde en super tur til Vietnam i sommers!

• Fin og problemfri tur til Hanoi med Vietnam airlines
• Meracus hotel lå meget fint og centralt i Hanoi - midt i trængslen og tæt på Skildpaddesøen
Yderst venligt personale og fine værelser.
Gåturen over den gamle jernbanebro (som vi nogle dage efter kørte over) er rigtig fin og en god måde at se lidt af Hanois omgivelser på.
• Super tur til Halong bugten - god størrelse på båden mht. antal af gæster
Vi er meget glade for at vi tog "3-dags# turen med de to overnatninger. Turen på 2. dagen gav en meget bedre indtryk af bugten og (det var nok også sæsonnen) inkluderede kajak til lækker strand hvior vi så kun var 10-12 stykker.
• Sapa var også godt - spændende med homestay og vandring gennem rismarkerne
Sidste dagen i Sapa brugte vi på en tur til Fansipan med kabelbanen - lidt dyrt men en god oplevelse når man nu var der.

• Hue - det viste sig at der gik en bus direkte til lufthavnen fra togstationen i Hanoi - så det passede fint da vi kom fra Lao Cai med toget og skulle videre til Hue.
Meget varmt men spændende at gå på opdagelse i det gamle kejserpalads/citadel.
• Hoi An - kørte i privat bil fra Hue til Hoi An så i fik stop ved Da Nang, passet efter Da Nang og marmorbjerget under vejs.
Hoi An var absolut en perle - lukkede veje så man ikke hele tiden skulle springe for trafikken, hyggelig - ikke mindst de gamle franske bygninger.
Ancient House resort var også af glimrende standard og det var lækkert med poolen p det tidspunkt.
• Saigon - nok det mindst lækre af hotellerne - men det lå meget centralt og god betjening etc,
Vi havde nogle rigtigt gode udflugter til Cu chi tunnelerne og Mekong deltaet - ikke mindst pga. den kompetente og veltalende guide vi havde med.
Krigsmindemuseet er en barsk men absolut anbefalelsesværdig oplevelse - og ligeså er spisning på natmarkedet.
• Phu Quoc/Mango Bay - hvad skal jeg sige - det var en super afslutning på ferien.
VI havde to bungalows der lå for sig og venlig og kompetent betjening.
Lækkert at kunne sidde ved vandet ved alle måltider og en dejlig tilbagelænet stemning.
... og faktisk noget af den bedste mad vi fik på turen...
Så det var absolut en god beslutning at "opgradere" til Mango Bay.
Så alt i alt en meget vellykket ferie . hvor alt hvad I havde planlagt klappede som det skulle.

VI vil naturligvis ikke tøve med at involvere Jer igen hvis turen går til den del af verdenen.


Venlig hilsen
Mikael Jørgensen
Tlf: 6075 5950