Menu
Forside/Kundernes rejseoplevelser/Malaysia/Det har været en vidunderlig ferie

Det har været en vidunderlig ferie

Hej Ricko og Christian,

Vi kom hjem torsdag morgen og er nu ved at være landet, vi ønsker med denne mail at give forskellige kommentarer til turen.

Det været en vidunderlig ferie, der har været perfekt for en familie med teenage-børn på 18, 20 og 22, samt en frisk farmor på 65.

Diverse kommentarer kort:

  • Ved at flyve fra Hamburg sparede vi 10.000 kr, når vi fraregnede benzin, brobizz, etc. Selv for sjællændere er det køreturen værd.
  • Kuala lumpur er en spændende by, men når man kun har 3 uger er 3 gange til Kuala Lumpur meget, specielt da turen fra lufthavn til city tager en time. At have første nat i Kuala Lumpur var fint og de sidste par dage var fint. Men skulle vi gøre turen om, ville vi i midten af turen havde fløjet direkte fra Kota Kinabalu til Johur Bahru og så taget taxa til båden til Tioman. Og så efter Tioman have taget taxa transfer fra båden til Kuala Lumpur (som vi også endte med at gøre).
  • Jordskælvet på Mount Kinabalu var ærgerligt, men de 2 ture vi fik i stedet var gode erstatninger for bjergbestigningen, gode ture og gode guider.
  • Sandakan Wildlife Wonder var helt fantastisk, hvor vi også havde en virkelig god guide. Det var desuden godt at vi havde turtle Island med i pakken, da vi mødte mange, der ikke havde det. Det var feriens højdepunkt.
  • Tioman opholdet var skønt. Vi valgte at opgradere til den næst bedste kategori af værelser. Det kan virkelig anbefales, da merudgiften er begrænset i forhold til at man på den måde bor i strandkanten i skønne værelser, hvor man med de billigste værelser bor på den anden side af vejen. De aller bedste værelser skulle være bedre, men har en dårligere beliggenhed.
  • Den ene af mine sønner og jeg tog PADI certifikat, resten af familien snorklede og vi spillede tennis, samt var på stranden. Skønt! Vi havde også en dejlig sejltur øen rundt. Høj kvalitet og super service. Anbefal kommende gæster at gå på den mindre restaurant, frem for den kæmpe buffet restaurant. Kvaliteten er væsentligt bedre og langt bedre stemning til nærmest samme pris. Tioman er godt.
  • Færgen til Tioman er et cirkus, men der er vidst ikke noget alternativ….
  • Vi valgte at bruge den samme minibus/taxa-chauffør, da vi flere gange havde vanskelligt ved at få taxaer til mere end 4 personer.Så for grupper på mere end 4 kan det anbefales at arrangere så meget transfer som muligt hjemmefra.

Som i kan fornemme er vi mere end tilfredse med turen. Og vi har allerede anbefalet andre at anvende jer som arrangører.

Vi kommer tilbage om nogle år – for at bestige Mount Kinabalu, genbesøge regnskoven og holde bade/dykker ferie på den lækre del af Borneo – når Indoneserne er holdt op med at kidnappe turister….

Stor tak for denne gang.

KH,,

Christina og Michael og resten af familien Grubbe

Har du spørgsmål?

Ricko sidder klar til at hjælpe med råd og vejledning.

Man til Tors 09-16.30 & Fre 09-15

Unique Travel er medlem af rejsegarantifonden