|
Blød-landings-pakke VI ANBEFALER EN BLØD LANDING når man ankommer til Bangkok. Med en Blød-landings-pakke er der betalt for at man bliver hentet i lufthavnen, kørt en time ind til hotellet og 2 overnatninger på det hotel man har valgt at bo på. På den måde kan man selv bestemme, i hvilket tempo man ønsker at opleve Bangkok. Blød-landings-pakke, Priser fra......450 kr. pr. person* |
Bangkok er levende døgnet rundt, hvad enten det er i højhuse, templer, pagoder eller butikker. Orangeklædte munke i kontrast til moderne storcentre. Det ene øjeblik er man i byens virvar af larm og mennesker, det næste øjeblik sejler man igennem Bangkoks stille oase af flodkanaler og nyder synet af handlende i små både, orkideer og thaiernes liv ved floden.
I Bangkok kan man gøre nogle rigtig gode køb og få en hel dag til at gå med shopping - og det gælder også for mændende! Det kan f.eks. være på verdens største weekendmarked med over 15.000 boder, i MBK-centeret med 7 etagers shopping og mindst aircondition eller på aftenmarked ved Silom Road med en masse små hyggelige boder. Skal man udforske nattelivet, kan aftenen evt. sluttes af på Patpong, hvor der både er spændende natteliv, mere shopping og stripbarer.
Vi udstyrer jer selvfølgelig med alt fra gode råd om transport, massage, skræddersyet tøj og ikke mindst Bangkoks fantastiske smagsoplevelser. Vi giver jer derudover forslag til seværdigheder, hvornår I skal foretrække at se seværdighederne og hvilke seværdigheder man skal holde sig fra.
Chiang Mai er et trafikalt knudepunkt i det nordlige Thailand, hvorfra man finder et utal af aktive naturoplevelser. Herfra er der mulighed for at tage på trekking, rafting, elefantridning eller rejse endnu længere nordpå. Byen er temlig turistet, men der findes alligevel en afslappet atmosfære, hvilket formentlig skyldes den hyggelige gamle bydel og hundredevis af templer. Det er ikke nødvendigvis pga. Chiang Mai at man skal rejse nordpå, men fordi at man herfra kan opleve en helt speciel kultur, der er noget anderledes end i syd.