Kære begge
Tak vi har haft en SKØN ferie, uden problemer overhovedet.
Bangkok: Vores guide til Grand Palace, var dyr men alle pengene værd, super professionel, meget velforberedt, tiltalende, og han formåede at holde 3 teenager ved ilden i mere end 6 timer, well done J
Cykelturen var en oplevelse, vi synes det var sjovt og interessant at se Bangkok fra den anden side. Vores hotel var perfekt, super service, nice location , vi nød at kunne trække os tilbage og nyde stilheden og pool området. Vi kunne snildt have brugt et par dage mere i Bangkok.
Koh Chang: Vi var på 1 dags elefantture, var ude at dykke, ude med privat båd til øde øer hvor de lavede mad til os- stunning. Perfekt med 5 dage her. Vi synes hotellet var dejligt, SKØN pool.
Koh Kood: VI ELSKEDE det, vi elskede Tinkerbell- den bedste service, skøn mad, skøn strand, de gjorde disse 5 dage uforglemmelige. Vi lejede knallerter, og drønede rundt på øen og besøgte de lokale, var ude at dykke, og ellers nød vi forkælelsen optimalt.
Vi elskede at være i Thailand og vil helt sikkert tilbage. Når vi skal det, vil vi uden tvivl benytte jer igen. Alt fungerede, tak for det, I er allerede blevet anbefalet videre til vores venner.
Godt Nytår fra os alle.
Med Venlig hilsen
Søren og Jessie Lindkvist