Helt overordnet så har vi haft en fantastisk ferie, så nedenstående skal læses med det udgangspunkt.
Kontakten med jer inden afrejse var fortrinlig og vi fik den støtte vi havde behov for. Vores Sejltur på klongerne og Grand Palace (templer) fungerede rigtig fint. Guiden var vidende og nem at forstå. Cykel tur i Bangkok var et klart hit. Vi fik set sider af Bangkok, som vi aldrig ville have set og Michael (?) var meget underholdende. Overnatning i Umphang var meget hyggeligt, omend madressen kunne have været tykkere – vi fandt senere ud af, at madrasser kunne blive meget tyndere. Trekking til Ko Tha gik fint i lettere terræn. Overnatning i landsbyen Ko Tha var en fantastisk oplevelse, ikke mindst gibbonaben, som vi fik på besøg. Elefantturen var (også) en fantastisk oplevelse. Godt at vi forinden var blevet advaret om den noget hårdhændede behandling af elefanterne. Vi fik dog lidt ondt i ryggen pga. kurven. Havana Beach Resort var helt fantastisk over hele linjen. Vi tilbragte alle 3 dage på hotellet, ved pool og strand. Værelset var helt i top.
Jeg vil nævne, at jeg havde lidt betænkeligheder, da jeg skulle overføre XXX kr. til en bankkonto i Thailand angiveligt tilhørende et rejsebureau, som jeg aldrig tidligere havde hørt om. Men det havde jeg jo ikke behøvet J
Tak for hjælpen med en fantastisk tur.
MVH Allan Pedersen