Rejseoplevelser
Når du kommer hjem fra din rejse med Unique Travel, vil vi rigtig gerne høre om dine rejseoplevelser.
Dine rejseoplevelser kan være inspiration for andre - så lad os høre DIN HISTORIE!
Du behøver ikke at skrive om hele din rejse, men fortæl det du vil anbefale andre, en sjov rejsehistorie eller en speciel UNIQUE oplevelse.
Send os en mail med din historie, så sørger vi for at lægge historien på hjemmesiden
Hej Ricko,
Den lille rundtur i Thailand dannede ramme om en skøn ferie for hele familien.
Startende med 3 oplevelsesrige dage i Bangkok. Først cykelturen og dernæst guidede tur på klongerne/Grand Palace som højdepunkter. (en super guide på sidstnævnte!)
Videre til det idylliske Koh Phangan og det hyggelige ressort Havana. Sluttende af med ren luksus og det lidt mere hektiske Koh Samui.
Alt i alt perfekt afveksling med mulighed for også at se lidt forskelligt af det fantastiske Thailand.
Også stor ros og tak til Unique Travel for deres assistance med planlægning og arrangement af turen. Rigtig gode forslag og alt klappede perfekt i henhold til planen.
Vi vil helt sikkert anbefale brugen af Jeres ekspertise og får forhåbentlig også muligheden for selv igen, at kunne gøre brug af den :-)
Input: Med hensyn til togturen fra Bangkok / Koh Phangan vil vi anbefale 1. kl. hvis man ikke lige er 100% ”backpacker”
Med venlig hilsen
Familien Nautrup
Hej Ricko
lige en tilbagemelding vedr. vores tur til Thailand. En skøn tur, hotellet i Bangkok var fint, og specielt cykelturen og klongturen var fantastiske. Guiden på klongturen var meget vidende og talte et godt og let forståeligt engelsk, det var en stor oplevelse at have en guide som ham, og da vi kun var 4 person kunne det simpelthen ikke gøres bedre. Også cykelturen var en helt speciel oplevelse, også her var der et par gode og humoristiske guider. Begge ture kan absolut anbefales.
Koh Kut er vi stadig ikke kommet os over :-) resortet havde alt hvad vi kunne ønske os, en super beliggenhed, en dejlig hytte med det skønne udendørs badeværelse, det mest blå hav, fantastisk pool, meget venlig personale. Helt bestemt et sted der kun kan anbefales.
Koh Chang var også en dejlig ø, vil gerne lige gøre opmærksom på den skønneste restaurant i Ban Bao på Koh Chang, den ligger ved "havnen" hvor speedbåden fra Koh Kut lægger til. Er ret svær at finde hvis man ikke lige ved den er der. Hedder Buddhas view, maden er skøn og til meget rimelige priser, atmosfæren og udsigten er bare i top. Meget anbefalelsesværdig. Vi fik den anbefalet af hotelmanageren på Amari som en af de steder han syntes man skulle besøge på Koh Chang.
Alt i alt har vi haft en skøn ferie, og glæder os allerede til næste gang vi skal afsted.
Med venlig hilsen
Hanne Autzen
Hej Ricko
Vi har været yderst tilfredse med den ferie du har arrangeret for os og har allerede anbefalet dig til flere...
Vores 2 uger i Thailand har været uforglemmelige og vi kan ikke vente til at skulle afsted igen :-).
Vi fik sol og hygge for alle pengene og det hele har spillet med vejr osv.
Thailænderne er et dejligt folk og gode til at forhandle :-). Jeg blev taget lidt i røven et par gange til at starte med, men det endte med at jeg fik et par stykker til at hænge med næbet inden jeg gik ud af butikkerne ;-).
Endnu engang tak for din gode og venlige service!
På gensyn :-)
Mvh: Thomas.
Hej Ricko
Vi er netop hjemkommen fra Thailand fyldt med oplevelser og ny energi. Turen var fantastisk og ALT fungerede super. Lige fra cykelturen i Bangkok som var uforglemmelig, til middag på State Tower med efterfølgende drinks (hangover) i den berømte bar. Det var ikke kun romantisk, men også en fabalagtig måde at se Bangkok på fra oven. Med efterfølgende tur på husbåd i det Nordlige Thailand skiftede scenen fra det lydfyldte og hektiske Bangkok til absolut ro på den 60 km. store sø. Med stjernene som ven i natten og lyde, der kun markerede, at en fisk var oppe og snappe insekter var der tid til at falde helt ned. Væk var muligheden for telefon og "netsnak". Sanserne blev lige pludselig brugt helt anderledes. En stor oplevelse.
Transportskifte fra Husbåd til Hilton i Hua Hin gik fuldstændig som planlagt, hvilket vi da helt ærligt havde været lidt på spændte på, om I kunne håndtere. Men igen, den sad bare lige i skabet.
Opholdet i Hua Hin var ren afslapning og var også valgt som sådan. Så også det var helt perferkt. Tiden kom, hvor vi skulle køres til lufthavnen og igen var transporten bare klar og på højt niveau.
Alt i alt en uforglemmelig tur, som vi meget gerne gentager i en lignende form og helt sikkert også med Jer som arrangør. Lettere kan det ikke blive.
Det var en lang smøre, som vi vil slutte med en stor TAK for den helt igennem professionelle tilgang, som I har haft til os og planlægningen.
Mange hilsner
Torben Andersen
Hej Ricko,
Vi har helt sikkert været meget glade og tilfredse med Unique travel.
Vi fik en rejse som vi ønskede og den levede fuldt op til vores forventninger. Hele konceptet om at vi har frihed og mulighed for selv at tilrettelægge turen i samarbejde med jer er perfekt for os. Hotel mv. levede fulgt op til vores forventninger. Det særlige ved jer, er at vi følte os trygge både inden og uder vores rejse og der var hele vejen igennem en god korrespondence/dialog.
Særligt var det fedt at vi fik mulighed for at få vores personlige guide i Bangkok. Det kan helt sikkert anbefales. Men også busturen fra Bangkok til Koh Chang var i sig selv en oplevelse (det vil vi helt sikkert gøre igen). Men også tak og ros til Wat på Koh Chang. Han var da helt særlig. Til andre gæster vil vi klart anbefale restauranten Thor's palace på White Beach. Maden var i top og hvis man har mod på det, kan det anbefales at lade Thor sammensætte en menu/anbefale retter. Det gav os mulighed for at smage forskellige ting vi ikke umiddelbart ville have valgt fra menukortet. Derudover talte han bedre engelsk end mange af de andre steder.
Vi har allerede anbefalet jer til andre, som pt er i Thailand ;-)
Mange hilsner fra
Henriette
Kære begge
Tak vi har haft en SKØN ferie, uden problemer overhovedet.
Bangkok: Vores guide til Grand Palace, var dyr men alle pengene værd, super professionel, meget velforberedt, tiltalende, og han formåede at holde 3 teenager ved ilden i mere end 6 timer, well done J
Cykelturen var en oplevelse, vi synes det var sjovt og interessant at se Bangkok fra den anden side. Vores hotel var perfekt, super service, nice location , vi nød at kunne trække os tilbage og nyde stilheden og pool området. Vi kunne snildt have brugt et par dage mere i Bangkok.
Koh Chang: Vi var på 1 dags elefantture, var ude at dykke, ude med privat båd til øde øer hvor de lavede mad til os- stunning. Perfekt med 5 dage her. Vi synes hotellet var dejligt, SKØN pool.
Koh Kood: VI ELSKEDE det, vi elskede Tinkerbell- den bedste service, skøn mad, skøn strand, de gjorde disse 5 dage uforglemmelige. Vi lejede knallerter, og drønede rundt på øen og besøgte de lokale, var ude at dykke, og ellers nød vi forkælelsen optimalt.
Vi elskede at være i Thailand og vil helt sikkert tilbage. Når vi skal det, vil vi uden tvivl benytte jer igen. Alt fungerede, tak for det, I er allerede blevet anbefalet videre til vores venner.
Godt Nytår fra os alle.
Med Venlig hilsen
Søren og Jessie Lindkvist
Hej Ricko
Ja vi er vendt tilbage fra en helt fantastisk god tur. Først 3 dage i Bangkok med alt hvad det indebærer. Vi er helt vild med den by alle fire. Opholdet på de to øer var helt perfekte og alt er så nemt at finde ud af, når man først er der. Thaierne er det skønneste folkefærd vi nogensinde har mødt. De er så imødekommende, flinke, hjælpsomme og glade også selv om de ikke ejer noget som helst. Vi kan lære så meget af dem her i Europa. Serviceniveauet på de to ressorts var også helt i top. Et supergodt valg Ricko. Koh Kood betog os fuldstændig også selvom junglen puster en i nakken hele tiden. Vi blev nærmest behandlet som deres familie. Kulturen, maden, klimaet og det fantastiske hav er bare super skønt. Vi var bla. Med en dykkerbåd ude på havet en hel dag. Camilla er dykker i forvejen, så hun sprang jo bare i. Christian og Simone bestilte et prøvecyklusindstillingers og vupti efter et kvarters undervisning var de nede på 12 meter. Lidt vildt!!!!!!!! Jeg nøjedes med at snorkle, men så til gengæld den absolut største fisk, nemlig en megastor rokke.
Til sidst vil vi gerne sige, at vi har været så tilfredse med turen. Du har ramt lige præcis det, som vi gerne ville. Tak for det
Mange hilsner Annette samt familie
Hej Ricko.
Det var en fantastisk ferie, men for kort.Som sagt var jeg spændt på hvordan der var på koh chang da jeg var der tilbage i 2002. Udemærket hoteller både i Bangkok og på koh chang. Det var ikke overbemandet med turister.
Alt i alt en fantastisk tur, det var jo dejligt varmt ,gennemsnittet 30 grader.
Venlig Hilsen Lene & Peter :-) God jul & godt nytår.
Hej Ricko.
Vi har haft en super god bryllupsrejse:)
Vi er yderst tilfreds med jeres hjælp og råd. Både ang. valg af hvilken øer vi skulle vælge og valg af hoteller. Bare som en oplysning til senere rejsende, kan nævnes at der med speedbåd kan sejles fra koh Lanta til koh Lipe på 3 timer. Dog sejler de hver anden dag indtil den 16 november.
Det har været en helt perfekt tur for os. Da vi synes, at vi fik oplevet lidt at hvert på de 14 dage. Fra Crown Lanta luksus resort, hvor vi boede på et lækkert værelse med direkte adgang til poolen og med luksus spa pakke. Massage og pleje hver dag i 5 dage:) Poolen med bar og så flot udsigt fra hotellet som ligger på klipperne. Tiden blev mest brugt i poolen med bar og en tur ind til den lille by.
Koh Lipe er en lille fantastisk ø. Vi boede på Castaway resort i en fin bungalow på stranden. Det var ikke samme slags luksus som på Crown Lanta, men meget mere charmerende. Den første nat sov vi ikke så godt. Man skulle lige vænne sig til den høje lyd fra bølgerne og ingen aircondition, dog er der en god brise som alle bungalows på første række kan mærke. Havet er lækkert og rent. Stranden er hvid og smuk. Vi tog på en snorkling tur og det vil være synd ikke at prøve det mindst en gang imens men er der. Sikke en oplevelse:) For de mere rutinerede kan man dykke og free dive ned til 25 m. På øen er der mange steder at spise, selvom øen er lille. Der er også mange hunde som går rundt. Det gjorde ikke noget for os, da vi er meget glade for hunde.
I Bangkok fik vi 2 overnatninger på et meget lækkert hotel (kan ikke huske hvad det hed). Specielt var vi glade for at vælge cykelturen rundt i Bangkok. Det kan vi kun anbefalde! Guiden var sød og cyklede i et tempo hvor alle kan være med. Vi fik set bangkok som vi aldrig ville haft kommet til at se på egen hånd.
Som sagt, det har virkelige været så dejligt:)
Vi vil meget gerne til Thailand igen.
Mange tak til Ricko, Unique Travel.
Hej Ricko,
Så er vi vel hjemme igen efter en pragtfuld og helt uforglemmelig ferie i Thailand.
Vi var og er totalt vilde med Koh Kood Beach Resort. Det er det mest fantastiske sted med pragtfulde omgivelser og skønt personale, som vi fik et dejligt forhold til. Vi savner stedet og de ansatte meget og vil helt sikkert tilbage dertil igen på et andet tidspunkt - snarest muligt... ! Du har helt ret i, at man spiser fantastisk på det resort. Vi var på nogle kanon ture både på Koh Kood og til de omkring liggende øer arrangeret af resortet.
Vi takker dig mange gange for din anbefaling og vejledning ifb. med vores rejse. Vi har på ingen måde fortrudt, at vi ikke kom til Krabi og Phi Phi ! Derimod vil vi helt sikkert til Koh Kood igen.
Mange hilsner
Katrine, Mikkel, Tim og Janne Thomsen
Hej Ricko
Vi har haft en fantastisk tur! tak for jeres hjælp, vi synes at det var en rigtig god og billig hjælp, og har allerede givet det videre til en veninde, som har kontaktet jer.
Vi boede på weekender på Koh Samui og på Haadtien på Kog Tao, helt igemme dejlige steder! Vi var gladest for at bo på Koh Samui, da der var en del at opleve samt stille, hvis man ønskede det. Vi kørte på scooter hele tiden, hvilket gav en god frihed, og det var enormt billigt.
Der er vist ikke så meget mere at sige til det, men vi er meget tilfredse.
Mange hilsner
David og Jane
Vores sommerferie skulle være gået til et sted i Europa. Men da vi så tilbuddet fra Unique Travel med billige flybilletter til Australien, slog vi til - fik bestilt fly og hotel de første dage. Derefter var vi på egne hånd. Det var vi lidt spændte på, da vi ikke lige var til at køre rundt i det store land. Hjemmefra besluttede vi, at skulle være i Queensland i hele ferien. Vi havde fået oplyst, at det var nemt at komme rundt og booke ture. Og vi skal love for at tilbuddene var mange. Vi landede i
Cairns og brugte de første dage til at slappe af, finde os selv og undersøge alle udflugtsmuligheder. Efter 2-3 dage havde vi tilrettelagt resten af ferien og booket hoteller resten af ferien. Nu var det bare at læne sig tilbage, suge alle de nye indtryk til os og nyde ferien. Vi købte 1, 2 og 3 dagsture til bl. a. Great Barrier Reef, Hippiebyen Kuranda, Krokodillefarm, Tjapukai Abriginal Cultural Park, sydpå til luksus og afslapning på Dunk Island, nordpå til Daintree Nationalpark, videre mod Mysterious Black Mountain og helt op til Cooktown, ind i bushen til Mareeba Wetlands og guldgraverbyen Chillagoe. Efter 3 uger med alle disse oplevelser med masser af dyr (krokodiller, slanger, kænguruer, cassowary m.fl.), bushbrand og skønne naturoplevelser, slappede vi af i Port Douglas, som er en ren ferieby. Queensland kan meget anbefales, da der er så meget at se på – og naturen skifter så meget. Vi syntes, at ved at købe os til turene – som ikke blev dyrere end leje camper, oplevede vi en masse. De ”huntere" vi havde på de forskellige ture, var fantastiske og ville meget gerne fortælle om deres land. De vidste lige, hvad de vi skulle se, og hvor vi skulle se det. Alt det - havde vi ikke oplevet i en camper. På hjemturen skulle vi lige opleve Sydney – MEN den værste støv-storm i Australien i 70 år, havde lagt sig over Sydney, så vi ikke kunne komme ind til byen. Billedet af operahuset – kom altså ikke i kameraet. Det var altså også det eneste ØV på denne tur. Vi syntes dette var en rigtig god måde at holde ferie på. Og den var altså ikke dyr – når det nu var ”down under”. Finn B.
Kære Tilde og Ricko
Mange tak for en rigtig dejlig tur som til fulde opfyldte vores meget store forventninger :-)
Alt gik som planlagt. Vi har oplevet rigtig meget og været på rigtig mange ture, men guiden, bussen eller hvad vi nu skulle være afhængig af var på rette tid og sted.
Når jeg tænker tilbage på de 3 uger er der mange ting som kan nævnes - men det der nok har gjort størst indtryk er cykelturen i Bangkok. Tænkt vi har cyklet i denne store by!!! Set sider af Bangkok som ikke ville være muligt fra en "turistbus" Vi har været der, set det, følt det! En tur der skal opleves og sagtens kan gentages!
Trekking turen: Sidde i en gummiebåd og sejle ned af floden - se naturen - og "høre" stilheden" - turen med elefanterne op af bjerget - stemningen i lejren om aften med sang og hygge. En stor oplevelse.
Vi har oplevet så meget, så det var rart med 6 dage på Perhentian Island, Malaysia inden turen igen gik til Danmark.
1000 tak for turen
Hilsen Ida, Mikke og Janne
Jeg havde en super god rejse til Singapore gennem UniqueTravel. Synes det var super fedt!
Hej Ricko.
Først og fremmest tak for en super rejse.
Dit valg af hoteller har været lige efter vores smag.
Vi har været meget glade for den sparring du har givet os undervejs i valg af rejsemål. Vi er bestemt ikke i tvivl om dit store kendskab til Østen, og har haft stor nytte af din lille tour guide du sendte os.
Vi kan kun anbefale fiskeriet på Koh Samui.
Det er bestemt ikke sidste gang du bliver en del af vores rejseplanlægning :-)
Mvh
Lena & Karsten
Min mand og jeg havde en rigtig god rejse til Malaysia. Dette vil jeg klart anbefale enhver!
Hej Ricko.
Men helt kort fortalt havde vi fantastisk tur, og vil helt sikkert anbefale Borneo som et rejsemål, jeg skal helt sikkert til Borneo igen :)
Alt i alt har det været alle tiders tur, med super fede oplevelser, og igen Borneo er altså min ynglings, er ked af vi ikke havde længere tid, jeg synes at man sagtens kan lave Borneo som en pakke for sig selv, også selvom det er en hel måned da der er meget at se over det hele på Borneo, hvis man altså er til regnskov og en masse spændende dyr. :) Vi havde forventet det var en kende dyrere at "leve" + betale hoteller/backpacker steder undervejs, men hvis man ikke er så kræsen mht. sovesteder, er det temmelig billigt, selv i storbyen Kuala Lumpur :)
Jeg anbefaler jer gerne til andre, i har været meget hjælpsomme og gode til at give råd osv. Tusind tak for samarbejdet, det er ikke sidste gang jeg bruger jer når jeg skal ud og rejse :)
Mvh. Mette Christensen
Vi nød virkeligt kulturen i Vietnam, det var et helt eventyr i sig selv. Vietnam er et dejligt land, med masser af muligheder for at møde lokalbefolkningen. Folk dernede var virkeligt flinke, og hotellet vi boede på var godt. Tak for denne gang.
Vi synes at det hele er forløbet meget let, vi er hvert sted blevet meget positivt overrasket over de steder vi har boet. Her har været hyggeligt og utroligt billigt at leve. De turer, som vi havde booket hjemmefra var meget interessante, især cykelturen var vi helt vilde med, fordi man fik lov at få et indblik i thaiernes tilværelse. Vi fik også meget ud af vores guide på grand palace.
Derudover bookede vi også selv et par ture i bangkok. vi kan b.la. anbefale safari world, som ligger ca. 1 time væk fra hotel narai. Derudover var vi inde og se thaiboksning, hvilket også var en rigtig sjov oplevelse.
Trekking turen var hyggelig, men ikke så adventure, som vi havde håbet på. Det ku være fedt hvis man f.eks. selv var med til at riverrafte.
Men alt i alt er vi meget tilfredse og kunne helt bestemt tænkte os at bruge unique travel igen en anden gang. I har været gode til at svare hurtigt på mails og har ydet en rigtig god service. Derudover har man følt sig meget tryg, fordi i kender destinationerne så godt og derfor ved, hvad i snakker om.
Mvh. Michael og Le
Vi var i juni 2010 3 uger i Canada/Alaska hvor hensigten var at få en masse fede naturoplevelser... Vi brugte Unique travel da vi ønskede at komme afsted på egen hånd, men ønskede hjælp til planlægningen af en realistisk tur, hvor vi kunne se mest muligt på 3 uger, men hvor vi også havde et budget der skulle overholdes. Unique travel stod for alt det praktiske med at finde flybilleter, forslag til billeje i både Seattle (udgangspunktet for Canada) samt i Alaska. Endvidere kom de med forslag til kørselsruter og til seværdigheder/ture på ruten. Blandt andet besøg på ranch i Canada, gjorde opmærksom på diverse nationalparker i både Canada og Alaska mm. Vi valgte selv at finde nogle af overnatningerne på turen så vi ikke var 100% låst af en plan, men havde lidt frihed på ruten. Vi havde en fantastisk tur - som til fulde levede op til vores forventninger. Derfor kan vi varmt anbefale andre at bruge Unique travel til alt det praktiske i forbindelse med at planlægge en rejse hvor man ser mest muligt for færrest mulige penge :-) Palle & Winnie, København
Hej Ricko.
Efter en rigtig god tur, kom vi hjem som planlagt igår ved middagstid. På tros af årstiden har vi været meget heldige med vejret. Vi har haft 2 dage med kraftig regn, men ellers har det været dejligt vejr med over 30 grader kun afbrudt af små byger.
Alle aftaler med Christian / jakob er forløbet helt efter bogen. Afhentning i lufthavnen og transport tilbage til lufthavnen, samt de forskellige udflugter. Den guide vi havde med på den 2 dags tur til river Kwai var super. Det var helt igennem en helt fantastisk tur. Først broen over Kwai, derefter togturen. Et super hyggeligt "Junglehotel". Modtagelsen ved elefantcampen og de lokale guiders evner til at gøre turen fuldendt var super.
Hotellet i Bangkok som vi boede på de første dage havde en meget central placering, og var helt igennem et godt hotel.
Hotellet i Hua Hin, (Casa Del Mare) var ligeledes et godt hotel. Mindre hotel med 46 værelser, bygget i thaistil, med fri tuktuk til centrum hver time fra Kl. 10.00 til Kl. 18.00. Søde og venlige ansatte. På afrejse dagen fik vi et nyt værelse stillet til rådighed indtil vi blev hentet kl. 18.30, uden beregning.
Vi kan kun give såvel dig og Sawan travel vores bedste anbefalinger til andre vi kender, og det er ikke sidste gang vi rejser på den måde.
med venlig hilsen Laila & Mads Heide
Vi har været på den mest fantastiske rundrejse i Californien september 2008. Unique Travel fandt de billigste flybilletter og anbefalede at vi lejede en bil og kørte rundt på egen hånd. Denne anbefaling kan vi uden tvivl videregive. Vi startede turen i Los Angeles, her tilbragte vi tiden med et besøg i Universal Studios og en gåtur på Hollywood Boulevard. Dernæst gik turen ned til San Diego, hvor vi brugte en hel dag i Sea World. Her findes de mest betagende shows med alt fra delfiner og spækhuggere, til hunde og katte der leverer uovertruffen underholdning.
Vi vendte tilbage til Los Angeles og tog turen rundt til Beverly Hills, Rodeo Drive og med det klassiske Star-map oplevede vi nogle af de helt store filmstjerners kæmpe villaer. Ferien fortsatte op langs vestkysten ad Highway 1. En fantastisk og meget smuk tur, hvor vi bl.a. besøgte byerne Santa Monica, Santa Barbara, Monterey og Santa Cruz, som alle er charmerende på hver deres måde. Vi gjorde et stop i Big Basin Redwood State park, som også var utrolig fascinerende inden vi endte i San Francisco. Her oplevede vi bl.a. Alcatraz, Golden Gate, Pier 39 og så var der også tid til shopping og en baseballkamp. Efter et par dage I San Francisco gik turen videre ind i landet til nationalparken Yosemite. Det er svært at tro sine egne øjne, når man står på toppen med udsigten ud over de smukke klippestykker og vandfald. Dernæst kørte vi videre til Sequoia Nationalpark hvor vi bl.a. oplevede vilde bjørne og verdens største træ. Endelig fortsatte turen til Las Vegas. Fantastisk by med fascinerende hoteller og casinoer, og hvor man føler sig underholdt 24 timer i døgnet, uanset om man er gambler eller ej. Herfra benyttede vi naturligvis også lejligheden til at tage en heldagstur til det smukke Grand Canyon, inden vi vendte næsen mod lufthavnen i LA, spækket med unikke oplevelser. Alt i alt en helt igennem fantastisk tur som man ville ønske man kunne opleve for første gang igen og igen og igen…!
Helt overordnet så har vi haft en fantastisk ferie, så nedenstående skal læses med det udgangspunkt.
Kontakten med jer inden afrejse var fortrinlig og vi fik den støtte vi havde behov for. Vores Sejltur på klongerne og Grand Palace (templer) fungerede rigtig fint. Guiden var vidende og nem at forstå. Cykel tur i Bangkok var et klart hit. Vi fik set sider af Bangkok, som vi aldrig ville have set og Michael (?) var meget underholdende. Overnatning i Umphang var meget hyggeligt, omend madressen kunne have været tykkere – vi fandt senere ud af, at madrasser kunne blive meget tyndere. Trekking til Ko Tha gik fint i lettere terræn. Overnatning i landsbyen Ko Tha var en fantastisk oplevelse, ikke mindst gibbonaben, som vi fik på besøg. Elefantturen var (også) en fantastisk oplevelse. Godt at vi forinden var blevet advaret om den noget hårdhændede behandling af elefanterne. Vi fik dog lidt ondt i ryggen pga. kurven. Havana Beach Resort var helt fantastisk over hele linjen. Vi tilbragte alle 3 dage på hotellet, ved pool og strand. Værelset var helt i top.
Jeg vil nævne, at jeg havde lidt betænkeligheder, da jeg skulle overføre XXX kr. til en bankkonto i Thailand angiveligt tilhørende et rejsebureau, som jeg aldrig tidligere havde hørt om. Men det havde jeg jo ikke behøvet J
Tak for hjælpen med en fantastisk tur.
MVH Allan Pedersen
Unique Travel har tilrettelagt vores ferie til Thailand og Malaysia. Da det var en af vores første ferier længere væk end Europa og lidt på egne hånd, var vi spændte på om alt klappede og om der var styr på det hele. Stor ros til Unique Travel – for det var der. Vi havde 3 uger, der var rigtig godt planlagt – både fly, transport og udflugter. Kan varmt anbefales. Unique Travel gør din drømmeferie til virkelighed. Susanne Lis.
Hej Ricko....
1000 gange tak for et meget velplanlagt rejseforløb. Det her været utroligt dejligt for os at have den gode kontakt med dig inde afrejse. Din rådgivning, ærlige og troværdige måde at takle os på har været uovertruffet - vi synes at det skinner klart igennem at du kan li´ at skrue den rette "pakke" sammen til dine kunder - Tak. Det var netop det der gjorde at vi valgte dig frem for de andre store selskaber.....Du lever fint op til dit firmanavn (Unique). Vi gik efter at få en personlig og nærværende kontakt til denne for os "store" rejse. Og det fik vi.
Ligeledes har den kontakt vi har haft til Christian (i Thailand) undervejs været helt i top - tak for det, også til dig.
Vi havde altid drømt om at komme ”Down under” – men det var vist for dyrt. Unique Travel kom med et tilbud – som vi ikke kunne få ud af hovedet. Billige flybilletter og hotel de første dage. Derefter på egen hånd. Det blev vores drømmeferie. Vi er meget glad for, vi så tilbuddet og slog til. Det blev 4 uger med masser af oplevelser – og meget billigt i forhold til, hvad vi ellers havde set ture til Australien kostede. Vil bestemt benytte os af Unique Travel igen. Hilsen Finn
Hej Ricko
Tak for din mail. Vi har helt sikker haft en rigtig god tur med masser af spændende oplevelser.
Selve bestilingen af rejsen forløb fint. Vi var dog lidt usikre på, om hvem der gjorde hvad. Vi er vant til at bestille alt selv, men det har været rart med de input, du er kommet med. Desuden har du været hurtige til at besvare mails.
Under selve rejsen har vi overhovedet ikke haft nogle problemer. Hotellet i Kuala Lumpur (Swiss Garden) havde en god beliggenhed - tæt på City Centre og andre attraktioner. De tre dages ophold i Kuala Lumpur var passende.
Da vi skulle til Taman Negara blev vi afhentet på hotellet på klokkeslettet. Opholdet på Tahan Guesthouse var ok. Som du sagde, var det ikke noget luksus, men det forventede vi heller ikke. Med den viden, vi har nu, ville vi nok have valgt at bo på nationalpark-siden, da man her har let adgang til regnskoven dag og nat. Vi var glade for at have en ekstra dag i Taman Negara.
På Perhentian Island boede vi som sagt på Tuna Bay. Det var helt perfekt. Serviceniveauet og restauranten var helt i top. Stranden var ligeledes dejlig, og koralrevet startede 2-3 meter fra vandkanten. Så kan det ikke blive bedre. Skulle vi til Perhentian Island igen, ville vi til enhver tid vælge at bo på Tuna Bay.
Vi kunne godt finde på at benytte os af Unique Travel igen og vil også anbefale det til familie og venner.
Hilsen
Mike & Anne
Vi havde flere gange, Bodil og jeg, talt om en kombineret ferie- og jagttur til Syd Afrika,men det var aldrig blevet til noget - der var jo så mange ting som skulle ordnes (flybilletter,hvor vi skulle bo flyskift osv.). Så kontaktede vi UniQue Travel og fik tilsendt et komplet forslag, hvor der var tænkt på det hele og så havde vi mod på at komme afsted. Turen blev gennemført og alt forløb perfekt,(Flybilletter ,flyskift, afhentning i lufthavn,selve jagten ,heldags udflugter til nattionalparker,sejltur,solnedgangen med drinks og alt muligt andet),så vi har kun rosende ord at sige om UniQue Travel og skal vi afsted igen, til et andet sted i verden, vil vi helt sikkert bruge UniQue Travel. Med venlig hilsen Bodil og Tom
Kære Ricko
Vi har haft en helt igennem skøn ferie hvor alt klappede efter planen. Kan ikke komme i tanke om noget, der burde have været anderledes, så kun stor ros til jer! Vores guide i Bangkok var fantastisk sød, og meget god til engelsk, så hende kan vi klart anbefale.
Alle hotellerne levede op til den forventede standard og matchede fint vores families alderssammensætning.
Så alt i alt, - stor ros, og tak for en pragtfuld tur.
Bedste hilsner Pauline
Vi ville blot sige tusinde tak for en rigtig god planlægning af vores tur til Thailand i januar 2010 - vi havde en uforglemmelig rejse. Vi vil helt sikkert bruge UniQue Travel næste gang vi planlægger en længere rejse.. Hilsen Helle og Rikke..
Når man kun har 3 uger at gøre godt med, er det fantastisk at få arrangeret en tur, hvor man ved at ens tid bliver udnyttet optimalt. Derfor nåede vi også at se de absolut bedste seværdigheder og nyde nogle strande ikke mange kender til. Vi er i hvert fald klar til at benyttet os af UniQue Travel igen. Mvh Jesper & Katrine
Min kæreste og jeg gjorde i august brug af Unique Travel. Vi arbejde begge meget og havde derfor svært ved at overskue/beslutte hvilke sted vi skulle tage hen på sommerferie. Derfor kontaktede vi Unique Travel, der ud fra vores ønsker og behov foreslog forskellige destinationer. For os var det rigtig rart at man fik en professionel rådgivning og vejledning - det var rart, at Tilde og Ricko vidste så meget om de destinationer der var blevet foreslået. Selvom vi var meget sent ude med at inddrage Tilde og Ricko i vores ferieønsker - blev turen hurtigt planlagt. Vi var 17 dage i Thailand - og turen var perfekt sammensat ud fra de ønsker vi havde fortalt inden. Så gør rolig brug af Unique Travel - de ved hvad de taler om! :-) Ditte.
Vi har fornyligt gjort brug af Unique Travel - og hvilken service! Vi havde egentlig allerede booket en del af rejsen selv, men manglede inspiration og hjælp til udflugter. Ricko fra Unique Travel gav os en fantastisk service og lynhurtigt havde han klaret booking af både udflugter og afhentning i lufthavnen - og det er selvom vi ikke har købt rejsen af ham. Det tror jeg ikke der er mange andre selskaber der gør... Næste gang vi skal ud og rejse ringer vi helt sikkert til Unique Travel!
Vores første tur til Østen blev arrangeret af Unique Travel. Det har vi aldrig fortrudt. Det blev 3 skønne uger med oplevelser, vi aldrig havde haft eller drømt om. Vi var ialt 10 personer af sted – for de fleste den første ”store tur”. Vi ankom til Bangkok – og tænkte: Hvad laver vi her. Men bare efter et par døgn, var vi klar over, at denne fantastiske by har alt. Seværdigheder, kultur, natur og meget billig at
handle i. Det blev ikke sidste gang, vi var i Bangkok. Unique Travel havde anbefalet os div. udflugter, som vi kunne selv kunne arrangere fra Bangkok: Klongerne, Grand Palace, med skytrain til marked, Erawan vandfaldene og broen over floden Kwai. Hjemmefra havde vi bestilt en tur til Nordthailand på 5 dage. Det blev et af feriens højdepunkter. Vi blev kørt i LUKSUS-natbus til Mae-sott, hvor Mr. Lar sørgede for vi fik morgenmad, købt regntøj og gummistøvler (juli måned er regntid i Thailand) og igen serveret frokost, inden vores tur i songthaewen gik op i bjergene. Vi ankom til mr T. (manden som startede Umphang Trekking Hill for mange år siden). Her sov vi på rad og række i sovesal (det er skam vældig morsomt), inden vi næste dag var klar til 3 timer sejlads på floden. Herefter på gåben i 4 timer. Her var det, at ikke alle syntes, det var lige sjovt – men da vi nåede Nationalparken i bjergene (hvor der både lever slanger, bjørne og tigre) var alle glade og rigtig seje. Fed oplevelse. Vores primitive bolig af et telt var fint – vi var alle meget trætte. Næste dag gik vi til Tii Lou Suu vandfaldet. Et vandfald over 300 m i flere niveauer. Selv på afstand blev vi godt våde. Herefter par timers gåtur gennem den flotte regnskov, til vi nåede rismarkerne og karens-landsbyen Ko Tha. Her boede vi på et pælehus, med grise, høns, hund og katte under huset. En kæmpe oplevelse, hvor vi nok alle nev os lidt i armen – sad vi virkelig her i ”middle of nowhere”. Vi oplevede den lille by og dens indbyggere (børnene var først lige begyndt at have skolegang). Mændene i byen ”hang” vist mest sammen over noget spiritus og lidt ”tosse-tobak”. På hele turen havde vores 2 guider og bærere lavet mad til os. De var meget hjælpsomme og sjove at være sammen med. Næste dag skulle vi ned af bjerget igen, hvilket foregik på ryggen af elefanterne. Det var en tur på 3-4 timer. En smuk tur op og ned af bakke og bjerge. Da det var regntid og meget vådt, var det imponerede at se, hvordan elefanterne navigerede. Godt trætte i ryg og ben nåede vi tilbage til Mr T., hvor sangthaewerne ventede på, at bringe os det sidste stykke ned af bjerget. Her skulle vi igen i natbussen tilbage til Bangkok. Jeg tror, alle nød den bustur. Godt trætte og beskidte, men med en uforglemmelig tur med nogle fantastiske oplevelser, ankom vi til Bangkok igen næste morgen. En SUPER TUR – SOM VARMT KAN ANBEFALES ALLE. Herefter skulle vi slappe af. Vi nød turen med tog gennem Thailand. Oplevede landskabet ned gennem landet, inden der blev redt op til natten og en dejlig nat søvn. Udhvilede nåede vi grænsen til Malaysia, hvor vi hyrede nogle taxaer til at køre os kysten. Efter 1 times sejlads med speedbåd nåede vi baunty øen Perhentian Island og blev indlogeret på Abdul Ressort. På denne helt fantastiske ø smed vi ur og sko – det var ren afslapning. Virkelig balsam for sjælen. Dog blev det for meget afslapning for de unge på turen - de skulle prøve at snorkle, dykke og sejle i kajak. Mens solen gik ned, var der dagens udfordring. Et spil poker om en kold øl. Jo, det var noget alle kunne bruge. Alle var enige om, at DETTE STED MÅTTE MAN TILBAGE TIL. Vi påregner at Unique Travel igen i 2011 skal arrangere en tur for os til Thailand og Malaysia – og selvfølgelig slutte med 1 uge på Perhentien. Denne gang bliver vi sikkert ”kun 35”. Det glæder vi os alle til – det bliver helt fantastisk. Prøv det – kan anbefales – og så er det ikke dyrt……men med en masse unikke oplevelser. På alle deltagernes vegne - Susanne
I første omgang troede vi ikke at Unique Travel kunne lave grupperejser, men vi blev klogere. Vi har som samlet gruppe sparet over 100.000 kr. ved at lade Unique Travel arrangere rejsen! Det er rigtig mange penge! Og vi lader selvfølgelig det gode rygte om Unique Travel gå videre til både venner og bekendte. Hilsen jyderne :-)